PlayStations samurai-hit ‘Ghost of Tsushima’ skal filmatiseres af ‘John Wick’-instruktør

PlayStations samurai-hit ‘Ghost of Tsushima’ skal filmatiseres af ‘John Wick’-instruktør
'Ghost of Tsushima'. (Foto: PlayStation)

‘Ghost of Tsushima’ blev sidste år PlayStations hurtigst sælgende nye titel nogensinde med 6,5 millioner solgte eksemplarer, så det kommer måske ikke som den helt store overraskelse, at spillet nu skal filmatiseres.

Og det er ikke hvem som helst, der skal bringe samurai-mesterværket til live. Det er nemlig Chad Stahelski, skriver Deadline, manden bag ‘John Wick’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sony har den seneste tid kastet sig ud i adskillige filmatiseringer af deres mest populære titler, men det er ikke alle, der lover lige godt.

Filmatiseringen af ‘Uncharted’ har i lang tid været på slingrekurs, og for nylig udtalte hovedrolleindehaver Tom Holland, at han ikke var tilfreds med sin rolle i filmen.

Til gengæld har Sony og PlayStation også en tv-serie baseret på ‘The Last of Us’ på vej hos HBO, og dette projekt lover trods alt lidt bedre – i hvert fald på papiret, da ‘Chernobyl’-skaber Craig Mazin er tilknyttet.

Desuden skal ‘The Mandalorian’-stjernen Pedro Pascal spille hovedrollen som Joel, imens Bella Ramsey (‘Game of Thrones’) får glæden af at træde i Ellies sko.

Sony har tidligere udtalt, at de vil satse mere på filmatiseringer af deres største succeser, så ‘Ghost of Tsushima’ er ikke nok ikke den sidste annoncering, vi kan forvente på den front.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af