Du kan godt droppe alt om videoer på Instagram – nu skal alle klip være TikTok-kloner

Du kan godt droppe alt om videoer på Instagram  – nu skal alle klip være TikTok-kloner
TikTok. (Foto: Nathan Dumlao/Unsplash)

Er du en af de typer, der foretrækker Instagram frem for TikTok, går du en svær tid i møde.

Instagram går angiveligt med planer om at kopiere deres konkurrents populære videoformat, så videoer ikke længere uploades blot som videoer, men derimod nu vil være Reels. Det skriver Mashable.

I princippet er der ikke den store forskel mellem almindelige videoer og Reels, for hvis du ønsker at lægge et klip på Instagram, kan du stadig gøre det.

Forskellen er nu, at du skal tage stilling til langt flere effekter (hvis altså du ønsker at bruge dem), da Reels – ligesom TikTok – har adgang til et hav af muligheder som filtre, baggrundsmusik og redigeringsværktøjer.

Derudover bliver dine videoer, hvis altså opdateringen går igennem, ikke kun vist på din profil som almindelige opslag, men også afspillet for andre via Reels-søgefunktionen, selvom de ikke nødvendigvis følger dig.

Instagram benytter sig nemlig af en Reels-dedikeret side, hvor du kan swipe dig igennem alskens klip – altså helt ligesom på TikTok, og her vil de automatisk blive tilføjet.

Instagram har endnu ikke bekræftet, hvorvidt ændringen træder i kraft, eller om den blot er i en testfase, hvor den stadig kan nå at blive droppet.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af