For øjeblikket ser top 10 sådan her ud over de mest sete videoer på platformen nogensinde, ifølge PopBuzz. TikTok har en helt klar konge af visningstælleren og desuden er der blevet plads til både babyer, beauty og Billie.
10. Billie Eilish’ ansigt fryser
Den eneste på listen, der også er A-liste kendt udenfor internettet, er Billie Eilish, der i den 10. mest sete video på TikTok griner sig igennem en Time Warp Challenge. Videoen er i øvrigt Eilish’ første TikTok nogensinde.
9. En virkelig sød baby…
…som smiler til dig. Hvad mere vil du egentlig have?
8. Endelig en dansevideo man orker at efterligne
Jamie32bsh danser til en speedet version af Nelly Furtados hit ‘Say It Right’ inklusive asynkron lip-syncing og et godt tilt fra badeværelsesvasken. Videoen startede en populær trend, hvor man klippede sig selv ind i Jamies oprindelige video.
7. Listens eneste beautyvideo
Nyadollie står for en af de nyeste videoer på listen, der har samlet sine views på under et år. En af de mest likede kommentarer på videoen er fra brugeren Narihan der rammende konstater »Hun har ikke brug for make-up. Make-up har brug for hende.«
6. En malerillusion
@zachking ⚠️ Caution wet paint. Who watched until the end??
Zach King har i mange år tryllet digitalt på først Youtube, siden gode gamle Vine og siden 2016 på TikTok. Hans videoer indeholder ofte fantastiske illusioner og tricks. King holder da også både nummer 1, 3, 4 og 6 på listen og er en af de mest fulgte TikTokere i verden.
5. TikToks mest likede video nogensinde
@bellapoarch To the 🐝 🐝 🐝 #fyp ♬ M to the B – Millie B
Mest liket, men kun femte mest set. TikTokeren Bella Poarch bopper til sangen ‘M to the B’ af Millie B på en måde, som man aldrig bliver træt af at kigge på i al dens enkelthed.
4. Det klart bedste afsnit af ‘Is it Cake?’
@zachking Do you see the glass as half full or half empty?? #perspective #magic ♬ Glass Half Full Zach King – Zach King
Zach King med endnu et hit. Netflix kan lægge sig.
3. Sidstebossen af gemmeleg
@zachking This is the best hiding spot ever #hideandseek #magic ♬ original sound – Zach King
Måske Zach King scorer alle sine visninger på, at vi andre fjolser genser om og om for at lede efter det usynlige klip?
2. En beautyinfluencers julerutine
@jamescharles Welcome to the Sisters Christmas Party! 🎅🏻❤️ #fyp #christmas #HolidayBeat ♬ Tactical Christmas – Chivi 😘
James Charles er amerikansk make-up-artist og beautyinfluencer, der er bedst kendt fra Youtube. Men i 2019 skabte han et ægte julehit, der kan findes frem år efter år, når man alligevel er inde og lede efter Mariah Careys ‘All I Want for Christmas’.
1. Kongen af TikTok-visninger
@zachking They rejected my application to Hogwarts but I still found a way to be a wizard. 🧹#illusion #magic #harrypotter ♬ Zach Kings Magic Broomstick – Zach King
Zach King topper listen med en magisk video, der passende har fået et tematisk twist ind i Harry Potter-universet. Med 2,3 milliarder visninger er det den mest sete TikTok-video nogensinde.