Wood Wood er begæret konkurs

Wood Wood er begæret konkurs
En model på catwalken til Wood Woods show under modeugen i København i januar 2024. (Foto: Vittorio Zunino Celotto/Getty Images)

Det danske tøjmærke Wood Wood er mandag begæret konkurs.

Det bekræfter Mads Lunøe, administrerende direktør i selskabet Carrington, der ejer Wood Wood, i en e-mail til TV 2 Kosmopol.

Wood Wood håber at kunne videreføre virksomheden »i en eller anden form«, skriver TV 2 Kosmopol med henvisning til en pressemeddelelse.

Som konsekvens af et stort regnskabsmæssigt underskud lukkede Wood Wood sidste år en stribe af brandets butikker i blandt andet London, Berlin og København og udskiftede ledelsen.

Wood Wood blev i sin tid stiftet af Brian Jensen, Karl-Oskar Olsen og Magnus Carstensen, der i 2002 åbnede deres første butik i Krystalgade i København.

I mange år var Wood Wood et af de mest markante danske modebrands med en lang stribe collabs med respekterede brands og shows under internationale modeuger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af