Sydkoreanske Nexon er ved at udvikle et spil, hvis historie kommer til at begynde mellem fjerde og femte bog i ‘A Song of Ice and Fire’.
Ifølge mediet Kotaku skulle udviklerne pønse på et online multiplayer rollespil, men det er for tidligt at sige, hvordan det præcist bliver udformet.
Imidlertid er tidslinje og sted valgt, og spillet kommer til at foregå i Norden, mens Roose Bolton er Warden, og Jon Snow og Sam Tarly stadig er ved Muren. Om andre dele af Westeros kommer med i spillets univers, er hverken be- eller afkræftet.
Det er imidlertid sikkert, at ingen fra det originale serie-cast bliver involveret i spillet, omend man satser på at finde stemmeskuespillere, der kommet tæt på.
Der har ikke været megen succes med ‘Game of Thrones’-spil. I 2012 blev et MMORPG ligesom det, der nu er under udvikling, aflivet før udgivelsen, så det bliver spændende at se, om der er bedre held denne gang.