ANBEFALING. Vi nærmer os den danske premiere på den nye sæson af ‘The Bear’, og hvis man ligesom undertegnede er fan af at lege røvhulschef i sit lille lortekøkken, så har jeg en profil, der er rig med inspiration til din næste kreation.
What Willy er en madlavningsprofil, der ikke bare giver inspiration og gode opskrifter, men også eminent underholdning.
Profilen laver opskriftvideoer, der parodierer de mange kendte tv-kokke fra England. Særligt mainstream-navne som Jamie Oliver og Gordon Ramsay lader til at være inspirationkilder til det kaotiske og alligevel delikate køkken.
@whatwilly Duck with mash and cabbage cannot go wrong #foryou #fyp #xyzbca ♬ original sound – whatwilly
Dialekten er måske indehaveren af profilen, Wills, egen, men intonationen kunne lige så godt være taget direkte fra et hvilket som helst britisk aftenprogram, hvor alle lader til at have den samme speakerstemme.
Særligt spot-on er parodieringen af 00’er-madprogrammernes hang til at give opskrifter de mest random titler, man overhovedet kan forestille sig, der ofte tenderer til blot at være en lang liste af rettens ingredienser. Af og til med et ‘y’ smidt ind, så det lyder mere legit.
Det tages til et niveau, der nærmer sig det absurde med opskrifter som ‘A Bit of Tomatoey Pasta’, ‘Sausagey Oliver Pasta’ og ‘Basil-y Bean-y, Chickeny Broth with Some Crusty Bread’.
Skal du på ferie, så er det ingen grund til at lægge din indre tv-kok på hylden. What Willy viser dig, hvordan du kan udnytte en tropisk lokation til at udforske nye ingredienser og udfordre dine kokkeskills.
@whatwilly Breakfast in barbados x #fyp #foryou #xyzbca ♬ original sound – whatwilly
@whatwilly A sandwich of spanish things from spain #foryou #xyzbca #fyp ♬ original sound – whatwilly
Tømmermænd er heller ingen undskyldning. Har du det lidt som at have fået tæv med en havelåge, så frygt ej. Selvom du nok mest af alt har lyst til at Wolt’e den, så kan man altid lave en ‘Really Nice Hangover Hotdog’.
@whatwilly The hangover hotdog #foryou #fyp #xyzbca ♬ original sound – whatwilly
Selv hvis man ikke gider at købe ind, så kan man jo stadig lave mad med det, man lige har liggende i køkkenet. Stop madspild!
@whatwilly Leftover fried rice but nice #fyp #foryou #xyzbca ♬ original sound – whatwilly
@whatwilly Steak n egg burrito #foryou #fyp #xyzbca ♬ original sound – whatwilly
Husk selvfølgelig altid »lemony piss and cesticles«, »green oil« og ikke mindst salt og »pepper noir«, så er du garanteret et måltid, der er »nice and also good«, som du ville have lyst til at spise »again and also again«. Seriously nice! Bon Appétit!
@whatwilly Convenient lunching #fyp #foryou #xyzbca ♬ original sound – whatwilly
Er man ikke til madlavning, er der mere sjov og spas and finde på What Willys hjemmeside. Blandt andet under Meet the Team-sektionen.