Brancos vilde livshistorie bliver tabt på gulvet i ny podcast
PODCAST. Hvorfor laver man en podcast? Er det i den gode histories tjeneste? Driver den journalistiske sans værket? Er det for at underholde? Eller for at tjene penge?
I tilfældet ‘Branco mod Branco’, Podimos nye portrætpodcast om den nu pensionerede rapstjerne, sidder jeg efter tre timer og de første fem af i alt ti afsnit tilbage uden en klar idé om, hvad formålet egentlig er.
Serien, der i sin essens er en samtale mellem Branco og værten og intervieweren Thomas Skov, vil invitere lytteren tæt på både mennesket og kunstneren bag nogle af dansk raps største hits, men er nærmere en overfladeskrabende tour de force i usammenhængende selviscenesættelse.
Det kan i hvert fald ikke være på grund af hovedpersonens formidlingsevner, at man har lavet denne podcast.
Branco er utvivlsomt en interessant karakter, der fra en ung alder har været involveret i hård kriminalitet, tjent en masse ulovlige penge, overlevet et skudattentat og senere har fået stor succes som rapper med hundrede millioner af streams, lagt kriminaliteten bag sig, stiftet familie, fået børn og næsten mistet ét af dem til en alvorlig sygdom. Det er en voldsom historie.
Men han fortæller den påfaldende kejtet.
Branco kan afgjort skrive raptekster, men her kniber det, når han skal formidle en sammenhængende historie eller idé. Han taler i så mange floskler, at man ofte himler med øjnene, og Podimo-redaktionen har mildest talt ikke været gavmild med redigeringen i hans rablende og til tider retningsløse monologer.
»Penge, for mig, betyder en hel del, men jeg tror, det er vigtigt, at man holder dem i lommen og ikke i hjertet. Så man forstår værdien af dem, så man forstår, hvad det kan gøre. Og så tror jeg også, man skal forstå, at det er et værktøj, som man skal bruge. Så når du har penge, så få dem til at arbejde for sig selv«, forsøger Branco sig med i afsnit to, når han skal svare på, hvad penge betyder for ham.
Og det er lidt svært at finde ud af, hvad han mener.
Stryger med hårene
Det lykkes ikke Thomas Skov at få et markant udbytte ud af timerne med Branco i den varme stol. Værtens anonyme rolle bliver mest bare at stryge Branco med hårene og forsøge at opsummere de usammenhængende monologer.
»Kan man sige, at da du stod med din datters liv i hænderne, der gav pengene mening?«, spørger Thomas Skov, da Branco fortæller, at han brugte en million kroner på behandlingen, der reddede hans datters liv, da hun blev ramt af en alvorlig sygdom.
I samme afsnit fortæller han, hvordan han har købt sko til 5.000 kroner til sin søn, der går i børnehave.
Derfor klinger det også hult, når værten forsøger at male et billede af en mand, der for alvor har lært pengenes værdi, fordi de var med til at redde hans datters liv. Mest af alt fremstår Branco her som en udpræget materialistisk person.
Thomas Skov formår heller aldrig for alvor at træde i karakter som kritisk interviewer. Det kunne ellers være oplagt at spørge, hvad Branco egentlig mener med at kalde sig selv pensioneret. Eller undersøge, netop i et afsnit, der handler om penge, hvordan det kunne ske, at han gik konkurs med sin virksomhed i 2023.
Hvem er Branco?
Det er nærmest tragikomisk, at det allerførste spørgsmål i podcasten er: »Hvem er Branco?«. Her bliver inspirationen fra DR’s portrætpodcast ‘Hvem er’ tydelig – men Podimos produktion formår ikke at bygge scener, skabe nærvær eller fastholde en rød tråd.
‘Hvem er’ bliver så god, fordi folkene bag forstår, hvad det vil sige at skabe en scene. Som lytter er man lige dér sammen med The Minds of 99, når de er på svampetrip på en sommerhustur kort før udgivelsen af deres debutalbum. Detaljegraden i, hvordan de respektive bandmedlemmer havde det på trippet, hvad der blev sagt, og hvad de så, er så rig, så levende.
Den flair for stram og mindeværdig historiefortælling er fuldstændig fraværende i den alt for lange, slingrende og i sidste ende kedsommelige ‘Branco mod Branco’.
Et af de få øjeblikke, hvor podcasten for alvor får puls, opstår, når Thomas Skov læser højt fra nogle af Brancos centrale raptekster. I de passager kan man mærke, hvordan Branco bliver kastet tilbage til det øjeblik, hvor han skrev dem – og netop dén nostalgi smitter af på lytteren.
Desværre hører den slags momenter til sjældenhederne.
Hverken Branco eller Thomas Skov virker udpræget interesseret i at levere et transparent og ærligt portræt af den pensionerede rapstjerne. Så hvorfor i alverden har man lavet denne podcast?
I afsnit to fornemmer man, at Branco nærmest ved en fejltagelse får afsløret, at han faktisk ikke længere har nogen penge. Det står i skærende kontrast til det liv i luksus, han har iscenesat på sociale medier. Alligevel vælger Thomas Skov ikke at spørge ind til det. Måske har man blot lavet den her podcast for at tjene nogle penge?
Kort sagt:
‘Branco mod Branco’ lover at give et indblik i den pensionerede rappers vilde personlige historie, men ender med at famle rundt i hans retningsløse anekdoter og floskelfyldte selvfortælling.