10 lækre efterårs-sneakers til kvinderne

Sæsonen er på nippet til at skifte, og skal din yndlings-sneaker også udskiftes, hjælper vi dig her på vej med to håndfulde gode forslag.

adidasrafsimons

 
Adidas by Raf Simons Stan Smith
Det er ikke nogen nyhed, at den belgiske designer Raf Simons arbejder sammen med tyskerne fra Adidas, og det er som sådan heller ikke en nyhed, at designeren primært fokuserer på Stan Smith-silhuetten. Men nyt er, at skoen nu kommer i en monokrom, metallignende overdel af læder. Dertil hører en matchende bund og snørebånd, Simons’ karakteristiske detaljer på siden samt hvide kontrastdetajler. Og ja, så koster den mere end tre gange så meget som standardmodellen.

2.089 kr. hos Voo Store

nikejuvenate
Nike Juvenate
Ved første øjekast ligner Nikes Juvenate-silhuet bare en mindre opdatering af Roshe Run, men ifølge sportsgiganten er den en innovation. Juvenate er nemlig fremstillet i en overdel af fleksibelt mesh, så den kan bukkes og bøjes uden at tage skade. Dette er kombineret med en komfortabel letvægtssål. ‘Innovation’ er måske så meget sagt, men denne kridhvide version er et stilsikkert valg, mens det stadigvæk er en smule varmt.

708 kr. hos Sivasdescalzo

adidascampus80
Adidas Campus 80’s Japan
Mens både Stan Smith og Superstar ses overalt i gadebilledet, er det stadigvæk lidt mere sparsomt med Adidas’ Campus 80’s. Måske fordi Adidas endnu ikke har trukket den igennem samme mængde af farvekombinationer som de to andre. Men det er kun godt, for denne klassiske sorte version med hvide striber har alt, hvad en hverdagssneaker bør have. Skoen kommer med en overdel af ruskind med hvide detaljer i læder og råhvid gummisål.

800 kr. hos Støy Munkholm

commonprojects
Common Projects Achilles Low
Er man ude efter et par minimalistiske sneakers i høj kvalitet, der kun bliver pænere af at blive brugt, finder man ingen, der gør det så godt som New York-baserede Common Projects. Siden 1994 har de kombineret italiensk læder med komfortable såler og godt håndværk, og set udefra har deres fodtøj aldrig været mere efterspurgt, end de er i øjeblikket. Til efteråret kommer Achilles Low-silhuetten i en overdel af mørkegråt læder med matchende snørebånd, råhvid sål og de karakteristiske ti cifre på siden.

2.537 kr hos Nitty Gritty

eytys-mother-suede-green-4
Eytys Mother Suede
Det svenske skomærke har på to år bidt sig godt fast med den Vans Era-lignende sneaker, der går under navnet Mother. De har netop præsenteret deres efterårskollektion, som blandt andet byder på denne flotte, mørkegrønne ruskindsversion af Mother-sneakeren, der som altid er kombineret med en lilla heeltab og kraftig, hvid gummisål.

1.268 kr hos Eytys

asicslyteiiins
Asics Gel Lyte III NS
Er du ikke den store sneaker-entusiast, og har du behov for en pæn sko, der kan passe til de fleste ting, er denne sorte Asics Gel Lyte III NS et nemt, men fornuftigt valg. Skoen, der udkom første gang i 1991, kommer her i en overdel af kombineret ruskind og mesh med hvide detaljer og hvad der bedst kan beskrives som en Oreo-drysset sål.

900 kr. hos Asics

REEBOK
Reebok Classic Leather Spirit
Reeboks Classic Leather-sneaker har efterhånden været båret af alle fra Mike Skinner til Beyoncé, og skoenformår den dag i dag fortsat at bevare sin relevans via nyfortolkninger og collabs. Et af de seneste skud på stammen er denne udgave med en sølvfarvet læderoverdel med hvid sål.

639 kr. hos Sneakersnstuff

NIKE
Nike Air Max 95 QS
Når Nike udgiver Quickstrikes (mærkets betegnelse for sneakers i begrænset oplag), er det med at rykke hurtigt, især når de fra tid til anden byder på fodtøj til kvinderne. Deres Air Max 95 har oplevet noget af en genfødsel de seneste par år – her i en overdel af læder og mesh med selvlysende detaljer i 3M.

1.343 kr. hos Le Rayon Frais

CONVERSE
Converse CT 1970’s OX
I en tid hvor Stan Smiths, Slip-Ons og Air Max Theas præger det danske gadebillede, kan man til tider komme savne nogle input fra en anden sneakergigant, nemlig Converse. Mærket, der i dag er ejet af Nike, smed for få år siden en 70’er-opdateret udgave af deres ikoniske Chuck Taylor-sneaker på gaden, som her ses i en lav udgave med overdel i blåt kanvas.
589 kr. hos 290 Square Meters

NB
New Balance WL999AC
New Balances 999-silhuet må siges at være en af de mere oversete på dansk jord, og derfor giver det endnu mere mening at hive den frem her, hvor sneakeren kommer i en overdel af sort ruskind og mesh med polkaprikket lining og hvid midtersål.

1.000 kr. hos Støy Munkholm

Læs også: Street style fra Baum und Pferdgarten + Bruuns Bazaar-komsammen

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af