Kanye Wests ‘Yeezy Season 2’-kollektion er rasende uinteressant – og netop derfor rammer den plet

En af verdens mest kendte kulturpersonligheder har lavet en ny kollektion, der ikke er særligt opsigtsvækkende.
Kanye Wests ‘Yeezy Season 2’-kollektion er rasende uinteressant – og netop derfor rammer den plet

I går viste Kanye West sæsonens mest omtalte kollektion, ‘Yeezy Season 2’, under New Yorks modeuge – og showet blev streamet til biografer verden over, inklusive Danmark.

Kollektionen er i modsætning til Adidas-samarbejdet ‘Season 1’ fra februar måned denne gang blot ‘sponsoreret’ af Adidas Originals. Det er altså i realiteten første gang, at Kanye står på egne designben med sit Yeezy-projekt (sammen med sit designteam, bevares).

Selvfølgelig var der stort fokus på Wests sneakers igen, men overordnet set rammer han plet med kollektionen, hvis man tager de kulturelle briller på. For tøjet er i princippet rasende uinteressant – og det er faktisk en stærk pointe netop nu. Han præsenterer ikke rigtig noget nyt design. Tøjet i sig selv er alt sammen set før, det er på ingen måde revolutionerende. Men lige nu svømmer vi i produkter og jagten på det nye, og derfor er det befriende og interessant, at Kanye vender den på hovedet og laver noget… normalt.

yeezy-spring-2016-rtw-05
‘Yeezy Season 2’ er en videreudvikling af den første kollektion. Det betyder afslappet og løse silhuetter med masser af lag og neutrale farver som sand og beige samt brune, grå og sorte nuancer. Skarpe kontraster mellem det helt kropsnære og det løse og flagrende samt masser af flossede kanter og militærinspiration.

Hæren af modeller til showet var klædt i de lyse toner først, hvorefter både modellernes hudfarve og tøjet blev mørkere og mørkere – en stærk måde at vise en kollektion på i en tid, hvor der er stort fokus på raceforskelle og politivold i USA (hvilket i øvrigt også var fokuspunktet for designeren Kerby Jean-Raymond tidligere på året, hvor han i en stærk præsentation skrev ‘I can’t breathe’ på sit tøj). Det skal dog sige, at Kanye West aldrig selv har kommenteret direkte på sin kollektion i et politisk perspektiv.

yeezy-spring-2016-rtw-09
Kanye Wests erklærede mål er at skabe en hær af følgere og at skabe et af verdens største brands. Det er en stor mundfuld (især med de tårnhøje priser på tøjet), men det er en stærk pointe at lave tøj, der så lidt opsigtsvækkende,  i 2015, hvor overforbrug og en super hurtig og kommerciel modebranche ellers er så dominerende.

At lave tøj, der holder og som kan mikses med ‘Yeezy Season 1’ (og højst sandsynligt også fremtidige kollektioner) er et smart træk – og at tøjet ikke er opsigtsvækkende er ironisk, al den stund, at det præsenteres af en af verdens mest kendte mænd (med sin kendte kone og familie på første række).

Om kollektionen kan opnå kommerciel succes må tiden vise, men den svære toer ser ud til at være ganske bestået af West.

Læs også: Hør spritnyt Kanye West-nummer, der fik premiere under modeshowet i New York

yeezy-spring-2016-rtw-14

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af