Hold øje med: Det ambitiøse nye danske mærke Tonsure

Hold øje med: Det ambitiøse nye danske mærke Tonsure

Er du interesseret i upcoming brands på den danske modescene, skal du i den grad holde øje med Tonsure. Brandet, der tidligere på året vandt DANSK Design Talent – Magasin Prisen, er grundlagt af designer Malte Flagstad og partner Adam El-Zayat Hjort og har temmeligt høje ambitioner: De har tidligere udtalt, at deres mål er at blive Danmarks bud på et internationalt brand a la Acne.

Malta Flagstad, der designer kollektionerne, er uddannet fra Central Saint Martins i London og har tidligere arbejdet hos Maison Martin Margiela. Kigger man på deres kollektioner og prisniveau, er det også tydeligt, at Tonsure går efter toppen af retail-segmentet.

tonsure
I kollektionerne finder man nemlig noget af den sensibilitet, man kender hos Maison Martin Margiela – en blanding af konceptuel mode, stringens og minimalisme og overraskende detaljer.

Det viderefører Flagstad i en skandinavisk kontekst med Tonsure, der allerede har et interessant samarbejde med det britiske bamsemærke Steiff under bæltet om blandt andet en pels og en sweatshirt.

tonsure2
Samarbejdet med Steiff forhandles lige nu i Wood Wood, og selvom Tonsure allerede er slået igennem i Japan, bliver deres kollektioner først forhandlet herhjemme fra begyndelsen af 2016, og det sker i Soulland-butikken i København.

Læs også: Hold øje med: Det farverige nye danske streetwear-mærke Agurk

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af