Marques Almeida
Den særligt udformede hvide skjorte fra designerduoen Marta Marques og Paulo Almeida er med sin åbne ryg og rå kanter et perfekt eksempel på designernes fornyelse af den hvide skjorte – og så hiver den fat i en anden stor forårstendens: Flæser. To fluer med ét smæk.
3.200 kr. hos Opening Ceremony
Cos
Det svenske brand er som altid på pletten med deres bud på aktuelle tendenser i deres genkendelige minimalistiske og rene design. Her med en hvid skjorte, der meget enkelt, men effektfuldt har fået høje slidser i siderne og brede krydsdraperinger henover fronten.
650 kr. hos Cos
Jacquemus
Åh, Jacquemus. Det franske brands kreative leg med klassiske items som den hvide skjorte er et af deres absolutte staples og en af grundene til, at de er skudt så højt til vejrs i modeverdenen på imponerende kort tid. Her har man tilføjet en asymmetrisk og 90’er-flirtende spaghettistrop-top i et klassisk nålestribemønster udover en ligeledes asymmetrisk, lang skjorte med ekstra lange ærmer i en yderst vellykket skjortekjole-kombi.
3.280 kr. hos MyTheresa
Monki
Skæve detaljer er ikke fremmed for Monki, som her har sat kraftige, assymetrisk placerede plisseringer på den nederste del af skjorten. Bæltet i taljen og ringen – som alt sammen meget muligt er inspireret af foregående franske designer – fremhæver taljen og kan tilføje lidt quirky vibes til et ellers klassisk outfit.
370 kr. hos Asos
Maison Margiela
Det er sjældent at se et så feminint bud på patchwork og lag-på-lag, som skjorten byder på. Margiela kan muligvis kaldes forløber for denne tendens med deres mangeårige hang til at lave skævvredne og anderledes inspirerende designs, ofte i hvide toner. Dette er et af brandets mindre vilde designs, der nemt kan bruges i hverdagen.
5.670 kr. hos La Garconne
Læs også: Guide til 12 flotte bomberjakker – be like Kanye