Kendrick Lamars samarbejde med Reebok er en naturlig forlængelse af hans budskab

Kendrick Lamars samarbejde med Reebok er en naturlig forlængelse af hans budskab

Mens Compton-rapperen måske virkede lidt out of place med sin medvirken i Calvin Kleins #mycalvins-kampagnetidligere i år, så er hans fortsatte samarbejde med Reebok mere i hans ånd. Det er selvfølgelig kommercielt, og der er nogle sko, som skal sælges, men Kendrick Lamar har formået at bruge samarbejdet som en naturlig forlængelse af sit musikalske budskab.

Det beviser hans nyeste reklamevideo igen. På blot 30 sekunder præsenterer den en stærk selvtillids-boostende spoken word fra hovedpersonen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»From the very heart of me, belief becomes action«, starter Kendrick, der fortsætter med at opfordre til at følge sine drømme, og så selv om man selvfølgelig vil møde modstand på vejen. »This is how I express myself. Not how I follow other’s expectations, but how I stay true«, slutter han over et jazzet beat og orgel.

Og ønsket om at hjælpe især sorte amerikanere (og endnu mere konkret unge fra Compton) frem i livet ligger dybt i Kendrick Lamar. Derfor fylder Compton også meget i både hans musik og samarbejdet med Reebok.

Han startede den kommercielle parring med en hyldestvideo til Compton i 2014 (se den nedenfor) og designede sidste år sin udgave af Ventilator-modellen, der opfordrede til fred mellem de notoriske bander Crips og Bloods.

Kendrick Lamars Ventilator-design
Kendrick Lamars Ventilator-design

»At se børn blive begejstrede for noget, jeg har skabt, er virkelig inspirerende. Jeg kan tage den inspiration og udtrykke den i min musik, når jeg rammer studiet«, har Kendrick tidligere sagt til Hypebeast til spørgsmålet om, hvordan hans skodesign blev modtaget i Compton.

Og det er heller ikke tilfældigt, at Kendrick har valgt at lægge de fleste af sine modekræfter hos en mindre spiller som Reebok – og ikke et stort og mere modepræget brand.

»Mange musikere dyrker high fashion, men jeg hælder mere til et klassisk, komfortabelt look. Det repræsenterer oftest min personlighed. Ikke for at ekskludere andre kunstneres smag. Jeg føler altid, gør hvad der repræsenterer dig. Jeg er glad for, at jeg kunne finde et brand, der komplimenterer, ikke bare hvad jeg laver, men hvor jeg kommer fra«, sagde Kendrick til Hypebeast.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘I am’-videoen, der startede samarbejdet mellem Kendrick og Reebok i 2014.

Læs også: Time har kåret verdens 100 vigtigste personer: Kendrick, DiCaprio, Adele og Paven

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af