Sommeren kalder på luftige sneakers – 10 flotte par til kvinder

Solen er endelig kommet, og det fejrer vi med en guide til gode sommersneakers, der helst skal være lette og lavet i et relativt tyndt materiale.

ADIDAS 
adidas Originals Tobacco Rivea
Modellen er blevet hevet frem fra arkivet og fås igen i sine originale farver, der ikke er set, siden den først blev lanceret i 1972. Overdelen er i lysebrunt ruskind komplimenteret af de tre striber og matchende detaljer i råhvidt ruskind.
800 kr. hos Norse Store Women

ADIDAS-1 
ADIDAS-2
slip-om 
Vans Slip-On Woven OG
»Daaaaaamn, Daniel«. Nej, ok, men Vans’ udødelige Slip-On-model er ikke til at komme uden om i den danske sommer, især ikke når det californiske skatemærke har gentænkt den i år, hvor den fås med en overdel af flettet læder og ruskind i forskellige nuancer af hvid.
1.450 kr. hos Naked

slip-on-1 
slip-on-2
superga 
Superga Cotu Classic
Det er måske ikke det første mærke, man tænker på, når snakken falder på sommersneakers. Ikke desto mindre har Supergas Cotu Classic-design oplevet en genfødsel de senere år og er med sit relativt lave prisleje en sikker vinder.
599 kr. hos Stylepaste

superga-1 
superga-2
reebok 
Reebok Furylite New Woven
Reebok er måske primært kendt for de klassiske tennisinspirerede modeller, men mærket kan også følge med sportsgiganterne, når det kommer til innovativt fodtøj. Det er Furylite New Woven er af beviserne på med dens flettede design.
649 kr. hos Sneakersnstuff

reebok-1 
reebok-2
marni 
Marni Open Sneaker
Det italienske mærke lavede for år tilbage en af de flotteste silhuetter med deres Open Sneaker, selv om kritiske røster nok vil kalde den en nedskåret version af Nikes Air Rift. Skoen kommer i en overdel af neopren, der sætter sig på foden som en sok med hvide og orange paneler af mesh.
2.900 kr. hos Net-A-Porter

marni-2 
marni-1
eytys 
Eytys Mother Linen
Det svenske mærke bragede for få år siden gennem sneakermuren med deres Mother-silhuet. Skoen er et minimalistisk bud på en klassisk sneaker, der aldrig går af mode. I år fås den blandt andet med en overdel af beige lærred og hvid sål.
745 kr. hos My Theresa

eytys-1 
eytys-2
og 
adidas Originals Equipment Racing OG
For to år siden bragte adidas Originals denne model tilbage, men kun i begrænset oplag. Var man ikke hurtigt nok ude dengang, kan man heldigvis få chancen nu, hvor skoen kommer i de originale farver.
799 kr. hos Rezet Store

og-1 
og-2
acne-1 
Acne Studios Adrianna Rocher
Jovist ligger Acne i den dyre ende af skalaen, men ikke desto mindre er det svenske mærkes Adrianna Rocher et godt bud på en sommersko med lidt mere larm med sin sølv overdel og den lille plade med mærkets smiley, som sidder på snørebåndene.
2.675 kr. hos Envoy of Belfast

acne 
acne-2
converse 
Converse Chuck Taylor All Star 70’s OX
For to år siden sendte Converse deres ikoniske All Star-sneaker på gaden i dens 70’er-design, hvor skoen havde en lidt højere sål og en mere solid silhuet. Nu fås den i beige med matchende detaljer og snørebånd – enkel og fin.
575 kr. hos size?

cons-2 
cons
presto 
Nike Air Presto
Modellen, der først udkom i 2000, er blevet opdateret og kombinerer minimalisme med innovativt design. Nu fås den i en helt hvid udgave – en tendens der fortsætter i år – og i et åndbart materiale, der er perfekt til en forhåbentlig varm sommer.
1.050 kr. hos Støy

presto-1 
presto-2

Læs også: Tilbage til fremtiden: 5 retro-sneakers i moderne forklædning

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af