Vetements sætter mere tøj til salg – bare rolig, du har ikke råd

Vetements sætter mere tøj til salg – bare rolig, du har ikke råd

Hypen omkring Vetements er enorm, men langt hen ad vejen også fortjent. For Demna og Guram Gvasalia og kollektivet omkring dem har med både design- og forretningssnilde formået at opbygge et så stærkt brand, at alle snakker om det – og kopierer det.

Deres fornyelse af streetwear kan synes som kejserens nye klæder, men blandingen af udfordrende design, som legen med tøjets standardproportioner og jeans syet sammen af forskellige gamle par, med en forretningsstrategi, der låner fra streetwear-brands som Supreme og Palace, hvor efterspørgslen hele tiden holdes på kogepunktet ved løbende at slippe lidt tøj af gangen, har gjort underværker for Vetements.

outfit_1065815_1 
Og nu er brandet netop klar med et nyt fix til folket – altså dem der har råd. For Vetements produktionsvalg (og sikkert også forretningsstrategi) er med til at skabe priser i den ypperste luksusklasse. Og den tendens fortsætter tydeligvis med brandets AW16-kollektion, der snart kommer til salg via Matches.com.

Webshoppen har lagt previews på 45 styles til kvinder og 20 til herrer på sitet. Mens vi så kvindekollektionen på catwalken i Paris i foråret, så er flere af herretingene nye eller versioneringer af kvindetøjet. Der er alt fra nye par af de førnævnte jeans til bomberjakker med påsyede bomuldshætter og ‘justin4ever’-t-shirten, som er syet sammen med en hoodie.

outfit_1066437_1 
Men ja, se det som inspiration, for bomberne koster omkring 14.000 kroner, justin-hoodien 7.000 og jeansne 8.800 kroner! Så selv om det eftersigende tager omkring seks skræddertimer per jeans at sprætte to par op og sy dem sammen, så er det nok de færreste, der er klar på at betale så meget.

Men hatten af for Vetements. Det er spændende at følge med fra sidelinjen.

Læs også:
Denim er blevet high fashion – er Vetements årsagen?

outfit_1065796_1 
outfit_1066423_1 
outfit_1065785_1 
outfit_1066420_1 
outfit_1065803_1 
outfit_1066436_1 
outfit_1065799_1 
outfit_1066434_1 
outfit_1066440_1

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af