Lena Dunham og Jemima Kirk er bare sig selv i ny undertøjskampagne – uretoucherede, selvfølgelig

Lena Dunham og Jemima Kirk er bare sig selv i ny undertøjskampagne – uretoucherede, selvfølgelig

Tv-serien ‘Girls’ har alle dage slået sig op på at vise en ucensureret og realistisk portrættering af livet som ung (hvid) kvinde i en storby. Det betyder, at følelserne er blevet leveret råt fra usødet, og at skuespillernes udseende og kroppe ikke er blevet glamouriseret. For Lena Dunham har nedbrydningen af idealer været essentiel for serien, hvorfor kropslig ublufærdighed er blevet et kendetegn for serien – og for Dunham selv.

Det virker derfor naturligt, at hun sammen med sin ‘Girls’-medspiller Jemima Kirk nu hjælper med at reklamere for det newzealandske undertøjsmærke Lonely. For ligesom Dunham søger Lonely at vise kvinden i alle hendes facetter, former og udgaver. Undertøjsmærkets kampagner har altid vist en bred vifte af diversitet både indenfor krop og etnicitet.

Uden at være poseret, poleret eller photoshoppet optræder de to ‘Girls’-stjerner som en del af projektet #LonelyGirlsProject, der ganske simpelt viser en række kvinder i deres hjem i undertøj – uden så meget pjat.

lena-and-jem_lonely2 
Udover deres optræden i ‘Girls’ og nu som kampagneansigter for Lonely, har både Dunham og Kirk før promoveret diversitet og kropspositivitet. Senest har Dunham også frabedt sig al billederedigering, hvis hun skal optræde i enten en kampagne eller på en magasinforside. Denne udmelding kom i kølvandet på en forside for Tentaciones, hvor Dunham følte, at hun ikke kunne genkende sig selv.

Se mere fra Lonelys kropspositive kampagne #LonelyGirlsProject på brandets website.

Læs også: Lena Dunham vil ikke photoshoppes længere – taler ud efter Tentaciones-forsiden

Læs også: Fem kropspositive undertøjsmærker – slut med Photoshop og uopnåelige skønhedsidealer

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af