Butiksguide: Wardrobe 19 vælger fem efterårsfavoritter fra deres klassiske herregarderobe

Efterårskollektionerne har indtaget butikkerne, og nogle af vores yndlingsbutikker udpeger deres favoritvarer lige nu. Her udvælger Wardrobe 19 fem ting.
Butiksguide: Wardrobe 19 vælger fem efterårsfavoritter fra deres klassiske herregarderobe

Herretøjsbutikken Wardrobe 19 er med både indretning og sortiment en butik ud over det sædvanlige. Med knirkende mahognigulve, rustikke træsøljer og piber skruet fast i tøjstativer som kroge, hænger der en kombination af danske og udenlandske, kendte og mindre kendte mærker side om side. For hos Wardrobe 19 handler det ikke så meget om mærket i nakken, men om kvalitet, historie og design, der alt sammen skal passe i butikkens unikke æstetik.

war1 
Konceptbutikken Storm udpegede i sidste uge, deres fem favoritter til efterårssæsonen, og denne gang byder Wardrobe 19’s ejer Martin Vestphael velkommen i butikken på Larsbjørnsstræde 19 for at give sit bud på fem uundværlige efterårsitems.

Uncle Bright-jakke

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 16.27.35 
»Uncle Bright er et mærke, der sætter fokus på ‘slow fashion’ og kvalitet. Det betyder, at både tøj og sko ikke er trendbaserede, men derimod tidløse og skabt ud fra en filosofi om, at de skal kunne holde i kvalitet og design i mange år frem.

Denne jakke tager udgangspunkt i en gammel svejsefrakke, hvor pasform og snit godt er blevet moderniseret, men hvor mange funktionelle detaljer er bibeholdt for at fortælle en historie. Materialet er eksempelvist holdt i det grove og beskyttende materiale, mens knapperne er af metal, hvilket var vigtigt for jakkens funktion, da de ellers ville smelte under det varme svejsearbejde«.
Jakken koster 1.400 kroner.

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 16.27.02 
Hansen-vinterjakke
»Det danske mærke Hansen ses ikke i mange butikker, men mærket er en kæmpe sællert hos os. Det er specielt deres ekspeditionsinspirerede vinterjakke ‘Storm’, der hver efterår- og vintersæson er et hit blandt vores kunder.

Jakken bliver opdateret hvert år, så den står endnu skarpere både i design og funktionalitet. Detaljer som den voksede og vandtætte overfladebehandling, bøffelhornsknapperne, hætten og indsnøringerne giver jakken et tidslst miks af klassisk design og streetwear, som man ikke får bedre andre steder«.
Jakken koster 4.400 kroner

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 16.25.55 
Wolverine 1000 mile-støvler
»Jeg er stor tilhænger af, at tøj og sko kan fortælle en historie, og disse støvler har en, der er helt unik. For i 1914 var denne model kendt som den første, der klarede at blive gået i i 1.000 mil i et stræk uden at gå i stykker.

Støvlerne er i en klasse for sig både design- og kvalitetsmæssigt og kan bruges til alt. Derudover laves de stadigvæk på den samme fabrik i Michigan i USA, hvilket kun gør dem endnu federe«.
Støvlerne koster 3.500 kroner

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 16.25.01 
Andersen-Andersen-striktrøje
»Andersen-Andersen kalder denne sweater ‘Verdens bedste sweater’, og de bruger også mange kræfter på at forbedre den hver sæson. Selve designet er helt simpelt, men det betyder også, at kvalitet, detaljer, pasform skal være lige i skabet, og det synes jeg helt sikkert, det er.

Den er i 100 procent merinould, produceret i Europa, så har den ingen syninger, da den er fully fashioned og er endda symmetrisk foran og bagpå, hvilket betyder, du kan have den på, som du vil«.
Striktrøjen koster 1.850 kroner

Skærmbillede 2016-08-30 kl. 11.27.21
Whyred-uldbukser
Hvis der er en ting, folk søger efter, når efterår og vinter nærmer sig, så er det en uldbuks, der kan bruges til forskellige lejligheder og til lidt af hvert. Disse bukser kan lige præcis det. For kombinationen af grove materialetekstur, stumpeeffekten og pressefolderne gør, at buksen kan lidt af det hele afhængigt af, hvordan man vælger at style dem. Med en simpel t-shirt bliver bukserne afslappede, men med en skjorte i buksen bliver de straks mere formelle«.
Uldbukserne koster 1.100 kroner

Udover butikken i Latinerkvateret kan du besøge Wardrobe 19 online og se hele sortimentet HER.

Læs også: Butiksguide: Project 4’s fem efterårsfavoritter

Læs også: Butiksguide: Kyotos fem efterårsfavoritter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af