Hvis du også har et par Crocs stående i et sommerhus et sted, som du tager på, når du er væk fra civilisationen, så kan det godt være, du skal have dem med hjem i tasken næste gang.
I hvert fald hvis du spørger den engelske designer Christopher Kane, der overraskede de fleste under London Fashion Week, da han sendte modellerne ned ad catwalken i den ellers så udskældte sygeplejersko.
It's official, we have collaborated with renowned British designer @ChristopherKane for his #LFW show! pic.twitter.com/S7PN07g2Cg
— Crocs Shoes (@Crocs) September 19, 2016
Mens det fremstår som endnu et af de øjeblikke, hvor moden har det for vildt og forsøger at gøre noget ualmindeligt dagligdags til den seneste trend, så må man i hvert fald give Kane, at han har gjort noget ekstra ud af sine Crocs.
I alt fra skinnende brun og blå til et marmoreret look var skoene påsat ædelstene i frontens lufthuller, så de lignede noget fra en sci-fi-film.
Showets tema var ‘Make do & mend’, altså en slags kommentar til moden. Vi må klare os med hvad vi har og reparere det eller omforme det. Så det var ikke fis og ballade det hele.
Christopher Kanes Crocs skulle dog eftersigende komme i salg, skriver Footwear News.
Læs også: Tidal streamer Rihannas næste Fenty x Puma-show fra Paris Fashion Week