Gosha Rubchinskiy starter nyt tøjmærke sammen med russisk skaterven

Gosha Rubchinskiy starter nyt tøjmærke sammen med russisk skaterven
Fra Paccbets første lookbook

Selv om Gosha Rubchinskiy stormer frem og er en af frontløberne i modens omfavnelse af streetwear, så har den russiske designer ikke glemt sit ophav. Tværtimod er Rusland en evig kilde til inspiration i hans design og virke.

Men ikke nok med det. Rubchinskiy har også besluttet sig for at bruge den opmærksomhed, han modtager for tiden, til at hjælpe nye talenter frem i lyset. Det sker, når han kuraterer venners brands, som bliver sat til salg side om side med hans tøj i Dover Street Markets butikker.

gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-2 
Tidligere har han inviteret den 16-årige skater Valentin Fufaev indenfor, og nu har Rubchinskiy skabt tøjmærket Paccbet sammen med endnu en skateven, nemlig Tolia Titaev, der tidligere har gået shows for Rubchinskiy.

»Ideen til Paccbet startede for et par år siden, da vi begyndte at tænke på at lave et nyt russisk skatebrand. Vi havde prøvet at lave nogle skateboards tidligere under andre navne, men hver gang var det en fiasko, og det lykkedes os aldrig at afslutte projekterne«, fortæller Titaev til Dazed.

gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-3 
Hvis du er bekendt med Rubchinskiy og hans design, genkender du sikkert solopgangslogoet og ordet Paccbet, som han har brugt gennemgående i sine kollektioner. Det betyder netop solopgang, og derfor følte de to venner, at det var et perfekt navn til deres brand.

»Paccbet er kraft, det er starten på en ny dag. En ny dag, et nyt liv, en ny verden. Det er også et godt link til Gosha, fordi han allerede har brugt ideen i sine kollektioner. Nu er mange bekendt med ordet«, siger Titaev til Dazed.

Den første kollektion, der i klassisk skaterstil består af t-shirts, hoodies, caps og skateboards med logoet på, kommer til salg den 17. september hos Dover Street Market.

Læs også: Kom tættere på Gosha Rubchinskiys sportswear-hyldest med ny lookbook

gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-5 
gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-4 
gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-11 
gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-10 
gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-12 
gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-8 
gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-13 
gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-9 
gosha-rubchinskiy-new-label-paccbet-1

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af