Der er ingen tvivl om, at modebranchen lægger et enormt pres på miljøet, idet alt fra materialer til produktion og ikke mindst vores forbrug og behandling af tøj har gjort industrien til en af de mest ressourcekrævende og forurenende i verden. Konsekvenser i form af global opvarmning, hormonforstyrrende kemikalier og udpining af vand- og råstofressourcer kan allerede ses, og det betyder, at vi ikke skal vente mange år, før skaderne bliver svære at rette op på.
Vi skal kort sagt gøre noget nu. Men hvor skal man starte som forbruger, og er det egentlig overhovedet forbrugeren, der skal tage initiativ? Ifølge Suzi Christoffersen, der er grundlægger af konsulentbureauet Closed Loop og ekstern konsulent for Danish Fashion Institutes bæredygtighedsinitiativ NICE er svaret delvist ja.
»Diskussionen om, hvorvidt en ændring skal starte hos forbrugeren eller virksomheden, har kørt i lang tid, men det vigtigste er, at ingen af parterne kan frasige sig ansvaret, da en ændring i branchen kræver en indsats fra begge parter. Virksomhederne kan ikke blive ved med at producere uden miljømæssig omtanke, og samtidig kan forbrugerene ikke blive ved bare at købe nyt hele tiden«, fortæller Christoffersen.
Men lad os tage ansvaret på egne skuldre og se på, hvad vi som forbrugere kan gøre. Suzi Christoffersen giver fem gode råd.
1. Stop overforbruget
»Overforbrug er helt sikkert én af de største syndere og årsager til, at vi er, hvor vi er i dag. Forbrugerne er blevet vant til, at butikkerne får nye varer hele tiden, og med strømmen af nye varer opstår også behovet for at købe det nyeste nye. Det forbrugsmønster betyder dog også, at produktionen af tøj, sko og accessories konstant kører på højtryk for at imødekomme efterspørgslen, og det kan miljøet simpelthen ikke holde til. Ét af de absolut vigtigste tiltag i bæredygtig adfærd er derfor at tænke over sit forbrug. Dermed ikke ment, at man helt skal stoppe med at købe tøj, for det er ikke realistisk, men at gøre sig nogle overvejelser om sine køb kan gøre meget.
Et godt tip er at spørge sig selv, om det gældende stykke tøj passer med mindst tre andre items i din garderobe, og om det opfylder de funktionalitetskrav, som din hverdag kræver. Hvis du eksempelvis cykler på arbejde eller i skole hver dag, er en lille stram nederdel måske ikke det mest praktiske for dig. Eller hvis du gerne vil have en varm vinterjakke, skal du måske ikke lade dig forføre af de jakker, der ikke er lavet af varme materialer«, siger Christoffersen.
2. Tænk over materialerne
»Ud over at tænke over sit forbrug kan man som forbruger også begynde at tænke over, hvad det er for nogle materialer, som man supplerer garderoben med. Som nævnt skal man tænke over, om materialerne passer til ens behov – er de varme nok, slidstærke nok, vandtætte nok. Ved at gøre sig de tanker giver man sig selv de bedste odds for at gøre et godt og holdbart køb, der ikke ender bagerst i skabet og senere nødsager endnu et køb.
Derudover er der nogle materialer og materialesammensætninger, som man kan prøve at undgå helt, da de problematiske for miljøet. Ét materiale, man helst skal styre helt uden om, er viskose, der er et af de mest miljøskadende i verden, fordi processen fra råstof til materiale kræver mange kemikalier og dernæst vandressourcer til at rense kemien ud igen. Hvis man gerne vil have et materiale, der minder om viskose, så skal man i stedet købe tøj lavet af lyocell/tencel, da processen kræver langt færre ressourcer og anses som et af de mest bæredygtige materialer«.
Endelig kan materialer, der er en blanding af naturfibre og synetiske fibre, ikke umiddelbart genbruges, hvorimod materialer der enten udelukkende er naturlige eller syntetiske godt kan. Blandingsforholdet behøver ikke være 50/50, da blot én procent elastan eller lignende er nok til at ødelægge tøjets mulighed for genanvendelse. I sidste ende betyder blandingerne, at mange materialer går til spilde i stedet for at indgå i et bæredygtigt cyklisk system«.
Men hvad så med bomuld, læder og uld?
»Der er ingen tvivl om, at konventionel bomuld er en ressourcekrævende afgrøde, da den både har brug for meget land og meget vand for at trives. Derudover bruges der mange pesticider og meget kunstgødning i konventionel bomuld, som man dog kan undgå ved at købe økologisk bomuld. Man skal dog være opmærksom på, at økologisk bomuld som hovedregel bruger lige så vand og land. Økologisk bomuld er derfor ikke bæredygtigt på alle parametre, selv om det er et bedre alternativ end konventionel bomuld.
Processen bag læder og uld er uden tvivl hård for miljøet. For ikke alene er køer og får nogle af de største udfordringer i forhold til drivhusgasser, produktionsprocessen bag materialerne kræver også mange ressourcer og kemikalier. Med det sagt så er både uld og læder dog meget holdbare og slidstærke materialer, der kan holde en livstid, hvis man tager sig godt af det. Og det kan jo overflødiggøre en masse nye køb«.
3. Spørg ind til kemien
»Kemi er en stor del af industrien, da alle råstoffer kræver kemisk behandling i en eller anden form, før de blive til brugbare materialer. I meget børnetøj bruger man forskellige certificeringer til at angive, om tøjet har været i kontakt med kemi under produktionen, men det bliver desværre ikke brugt så meget til dame- og herretøj.
Det betyder dog ikke, at du ikke kan få information om, hvilke kemikalier tøjet i butikkerne har været i kontakt med. For i enhver butik i EU har du retten til at spørge, hvilke kemikalier der er blevet brugt i forbindelse med produktionsprocessen. Herfra har virksomheden 40 dage til at svare dig, og hvis de ikke gør det, vil de modtage bøder, indtil de gør.
Det kan måske lyde lidt ekstremt, men man skal huske på, at meget tøj er lavet udenfor EU’s og USA’s grænser, hvor der mange gange ikke er en lige så stram kemikalielovgivning. Så brug din ret som forbruger, og spørg hvis du er i tvivl eller bare nysgerrig«.
4. Behandl dit tøj ordentligt
»Selv om en stor del af de bæredygtige overvejelser ligger inden et køb, er der også dem, der ligger efter. Én af dem er, hvordan man behandler sit tøj. Helt konkret skal man tænke over, hvor ofte man vasker sit tøj, hvor høje temperaturer man vasker ved, hvor meget man bruger tørretumbleren, hvor meget man stryger sit tøj, og hvor meget vaskemiddel man bruger til en vask.
Det lyder måske som meget, men igen handler det ikke om at gå kold tyrker, men at gøre sig nogle overvejelser. Er det eksempelvis nødvendigt at vaske et par jeans efter at have haft dem på to gange, eller kan man måske bare lade dem lufte lidt udenfor? Og hvis de er beskidte, kan man måske vaske dem ved 30 grader i stedet for 40 eller 60?
Der er dog nogle ting, vi gerne skal stoppe helt med, og det er skyllemiddel og at sende tøj på renseri. Skyllemiddel ved de fleste godt er skidt, men hvor stor miljøsynder renserier er, er måske mindre kendt. Ikke desto mindre tager renseprocessen rigtigt hårdt på miljøet, da der bruges mange kemikalier og meget energi på at rense et enkelt stykke tøj. Hvis man gerne vil være mere bæredygtig, skal man derfor så vidt muligt prøve at styre uden om tøj, der skal renses. Hvis man dog alligevel forelsker sig i noget tøj, der skal renses, kan man forhøre sig om, det måske alligevel kan skånevaskes eller vaskes i hånden«.
5. Reparér, gentænk og genbrug
»Hånd i hånd med den måde vi vasker, tørre, stryger og generelt behandler vores brugte tøj, er den måde, vi opfatter vores tøj. For i takt med at tøj er blevet billigt, og at vi er blevet vant til bare at kunne købe nyt, er vi tilbøjelige til bare at kassere tøjet i skabet, hvis det enten har et lille hul eller ikke passer længere i stil eller størrelse.
Hvis man gerne vil være mere bæredygtig skal man dog prøve at vende den indstilling. Hvis tøjet har et hul, så forsøg at reparere det. Hvis tøjet er for stort, så få det syet ind, og hvis det ikke længere helt passer din stil, så få det syet om. Har du eksempelvis et par cowboybukser, der er for korte, så lav dem til shorts eller har du en nederdel, der virker for lang, så få den lagt op. Reparér og gentænk din garderobe, før du kasserer. Og hvis du ikke kan det, så sørg for at sende dit tøj til genbrug, så det enten kan få ny ejer eller nyt liv«.
Læs også: Seks frontløbere i bæredygtighed: De mest spændende danske brands