The Weeknd åbner popup-butikker – men hvor?

The Weeknd åbner popup-butikker – men hvor?

Imens nedtællingen til hans kommende album, ‘Starboy’, for alvor er gået i gang med mindre end en måned til den 25. november, så har The Weeknd også rullet næste led i optakten ud. Weekenden den 4.-6. november åbner han nemlig popup-butikker.

Det annoncerede han igår via både Twitter og Instagram, dog uden flere detaljer. Det vides altså ikke, hvor mange og hvor disse popup-shops åbner, eller hvad der er til salg for den sags skyld. Man kan dog skrive sig op til et nyhedsbrev for at få direkte besked. Her skal man vælge, hvilken stat man bor i, og der er kun amerikanske og canadiske delstater at vælge imellem, så noget tyder på, at det kun omhandler Nordamerika.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

? NOV 4- 6 || shop.theweeknd.com ?

Et billede slået op af The Weeknd (@theweeknd) den

Man må dog formode, at butikkerne i hvert fald skal sælge noget af det The Weeknd-merchandise, som allerede er blevet introduceret – de mest populære ting er allerede udsolgt i webshoppen – og måske også noget mere ‘Starboy’-specifikt merchandise.

Under alle omstændigheder får vi endnu et kapitel i årets store merchandise-revival, der er blevet før an af Kanye West, Justin Bieber og Drake, hvor popup-butikker har været en effektiv måde at skrue op for hypen.

Læs også: Hvis du ikke kan vente på PumaXO – The Weeknd lancerer ny merchandise

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af