Uld redder dit sneaker-game i vinterkulden – se seks stærke eksempler

Frost og sneakers er måske ikke en oplagt kombination, men flere og flere brands bruger uld til at sikre varme fødder vinteren over.

nike_footscape

Nike Air Footscape Woven Chukka SE

Med sit asymmetriske og vævede look har skoen altid været en fin særling i Nikes portefølje, og nu kan du også let bruge den til vinter. For udover ulden inkluderer skoen også vandtæt neopren.
1.400 kr. hos Støy


Converse_Woolrich

Converse Star Player Woolrich Hi

Skovmandsskjortetern og uld skriger på mange måder vinter, så samarbejdet mellem Converse og Woolrich rammer årstiden ganske fint. Det er langt fra første gang, at de to slår pjalterne sammen, men denne gang er det Star Player, der har fået en update.
670 kr. hos Titolo


nike-wool-vachetta

Nike Air Max 90 Ultra PRM

Uldne sneakers har en risiko for at komme til at ligne ucharmerende uldklumper på fødderne, men det styrer Nike uden om med de flotte detaljer i italiensk vachetta-læder på denne særlige version af Air Max 90.
1.250 kr. hos Rezet Store


vans_rowleysolos

Vans Rowley Solos

Den engelske skater Geoff Rowleys fortolkning af Vans Era-modellen er netop lavet, så den kan klare en skaters slid med en forstærket overdel. Og nu fås skoen også i en uld version, hvor hælen og forfoden er lavet i mere slidstærkt ruskind.
450 kr. hos Vans


AirJordan12

Air Jordan 12 Retro Wool

Michael Jordan har sit helt eget, store kapitel i sneaker-historiebøgerne, som konstant får nye kapitler og underafsnit. Èt af dem er denne uldvariant af Jordan 12 Retro, hvor uldoverdelen er forstærket af læder på snuderne.
1.599 kr. hos Hoopz


adidas_nmd-wool

Adidas NMD Wool

Hvis der er en sko, der står som årets mest optalte – og med flest colorways – så er det NMD’en, der har gået sejrsgang, siden den ramte markedet for et år siden. Så selvfølgelig skal du fortsat kunne have modellen på i løbet af vinteren. Der er tidligere lavet en Primeknit-version med uld, men denne, der også fås i grå, skulle være i et mere filtagtigt uldmateriale.

Skoen skulle allerede være til salg hos udvalgte Adidas-forhandlere, men det er ikke lykkedes os at finde en pt.

Læs også: Ugens bedste sneaker-nyheder – Palace, Kendrick Lamar og helt nye Nike-modeller

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af