Urban Outfitters får fingrene i klemme efter kropspositiv kampagne: »Vi er i gang med at forandre os«

I sidste uge fortalte vi om Urban Outfitters’ ‘Class of 2017’-kampagne, der blandt andet fremhævede en kollektion fra Champion, men også t-shirts fra Hanes. Modellerne var udvalgte profiler, som tøjkæden mener »udfordre status quo og viser vejen frem med håb og optimisme. Blandt de fremhævede var rapperen Tommy Genesis, bootleg-kunstneren Ava Nirui og modellerne Hari Nef og Barbie Ferreira. Sidstnævnte er blandt andet kendt for at tage del i debatten om kropspositivitet og udfordre modens kropsidealer.

Nu har mediet Revelist dog gjort deres arbejde bedre end os og fundet ud af, at Urban Outfitters slet ikke sælger den Hanes-t-shirt med lomme, som Ferreira har på i kampagnen, i større end en large, selv om modellen. Kæden er altså langt hen ad vejen blot hoppet ombord på den diversitettrend, som helt klart indtog moden sidste år, uden at de lever op til budskabet.

barbieferreira_urbanoutfitters2

»Vi er glade for at præsentere et mangfoldigt udvalg af kreative i denne kampagne, og vi håber at kunne fortsætte med at vise folk, der spejler de kunder, der handler hos Urban Outfitters«, skriver kæden i et svar til Huffington Post, der viderebragte artiklen.

»Vi tilbyder nogle styles i XL, og vi er i gang med at øge vores udbud. Vi anerkender at udvidede størrelser er det rigtige skridt for os, og vi er i gang med forandre os«, uddyber kæden.

Læs også:
Er mangfoldighed blot modens seneste trend?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af