Ugens bedste sneaker-nyheder – dansk islæt, retro-Nike og Adidas-teknologi

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.
Ugens bedste sneaker-nyheder – dansk islæt, retro-Nike og Adidas-teknologi

Danske nyheder

Det er ikke hver dag, at der er tre sneaker-nyheder fra vores egen andedam, men det har været en god uge.

hummel-hive_super-trimmHummel Hive Super Trimm
Den er oprindeligt fra 80’erne, men den flade ruskindsmodel er på mange måder en klassisk indendørs sko a la Adidas Spezial, der stadig er relevant i dag. Her har sålen dog fået lidt mere karakter og højde som klæder den. Den fås for 750 kroner hos Støy.

arkk-eaglezeroArkk Eaglezero S-E15
Arkk er stadig en af de unge i klassen med blot et par år på bagen, men danskerne imponerer igen med en sokkesilhuet, der lader til at kunne måle sig med de bedste fra konkurrenterne. Med logobånd på sokkekanten, nubucklæder på hælen og et anderledes snøresystem er det en sneaker med mange detaljer. Den fås i seks farver og koster 895 kroner hos Arkk.

soullandxrezetSoulland x Rezet Store
Ja, som vi fortalte tidligere på ugen, er de to parter tilbage med et nyt samarbejde, som kommer til salg næste lørdag den 10. Læs mere HER.


Boost, Boost, Boost

Hvis du er vild med Adidas bløde sål, der stille og roligt spreder sig til flere og flere modeller, så bør du tjekke disse to silhuetter ud.

adidas-crossknit-boostCrossknit Boost
Den kan minde meget om Ultra Boost’en, men især overdelens særlige mesh og den mere markante mudguard, giver Crossknit Boost sit eget udtryk. Ifølge Sole Supplier skulle de være lige på trapperne.

adidas-pureboost-night-cargoPureBoost
Selv om den primært er tænkt som en løbesko i konkurrencesegmentet, er den – som de fleste andre løbesko – krydset over og blev en populær allround model. Den seneste colorway bliver kaldt ‘Night Cargo’ og står ekstra godt med den sorte mellemsål. Den koster 1.030 kroner hos Livestock.


Lyserød sky

Det bliver en pink sommer, og sportsmærkerne spytter hele tiden ny colorways og modeller ud i den populære farve. Her er fire af ugens bedste eksempler.

asics-gel-lytevAsics GEL-Lyte V
Men hvid sål og grønne detaljer får silhuetten et fint knæk i de lyserøde nuancer, der kun gør den endnu flottere. Asphaltgold sælger den til 885 kroner.

adidas-alphabounce-pinkAdidas Alphabounce
Modellens karakteristiske bølger på sål og overdel gør sig godt i den hvide og lyserøde nuance og beviser, at det er svært at gå galt i byen med den sommerklare farve. Skoen koster 730 kroner hos Sneaker Politics.

adidas-superstar_slip-onAdidas Superstar
Slip-On-modeller er også ret sommervenlige, hvilket også gælder denne Superstar med åndbar mesh-overdel, der får pluspoint for den brede strop på vrist og hæl. Den fås også i sort og hvid, og Naked har alle tre colorways til 750 kroner.

puma-suede-jelly-pinkPuma Suede
Måske var der gummi tilovers fra produktionen af Rihannas Fenty Jelly Slides, i hver fald har Puma brugt gennemsigtigt gummi i sålen og på snuden af de nye varianter af Puma Suede. Den fås også i en sort og en hvid colorway og koster 700 kroner hos Sidestep.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Cop or Drop? ? YEEZYBOOST 650 V1 Sample

Et opslag delt af YEEZYSEASON (@yeezyseason2) den

Endnu en ny Yeezy-model

Ja, vi har allerede fortalt dig om fortsættelsen af Yeezy Runner, hvis vi kan kalde den det, men ugen har også budt på en anden model på Instagram. En mid-version af Yeezy Boost 350 er nemlig blevet teaset. Den skulle eftersigende få navnet 650, men ellers er det stadig småt med info.


Nike går retro

Der er intet nyt i at gå i arkiverne i sneaker-verdenen, men i den forgangne uge har Nike udsendt nye varianter af hele tre gamle kendinge med 70’er- og 80’er-looks.

Nike_classiccortezse_ogCortez
Det er en af Nikes ældste modeller, der igen bliver hevet frem. Der er både landet en OG-colorway i læder, flere nylonversioner samt to jewels med den mindre Swoosh. De koster mellem 650 og 780 kroner hos Nike.

nike_airvortexAir Vortex
Endnu en af de gamle, smalle løbesko med en enkel mellemsål og nubret sål, der blander både ruskind, læder og mesh på overdelen. Koster 670 kroner hos Titolo.

nike_internationalistInternationalist
Endnu en 80’er-klassiker, der kan være svær at skelne fra Air Vortex, og som blandt andet er kendetegnet ved samme vaffeljernsnubrede sål. Den står til 670 kroner hos Mate.


Det er Pride-måned i USA

Ja, men kan måske sætte spørgsmålstegn ved, at ethvert brand efterhånden ‘skal’ markere Pride Month i USA ved at lave en kollektion. Men LBGTQ-samfundet fortjener på alle måder opmærksomheden. Her er nogle sneakers fra tre af kollektionerne.

adidas-prideAdidas
Regnbuefarverne bliver brugt lidt anderledes hos Adidas med farvede prikker, der minder om hoppeboldene i den der Sony Bravia-reklame. De pryder Ultra Boost 3.0, EQT Support ADV og Superstar, hvor sidstnævnte nyder bedst af farverne. De lander den 16. juni i den amerikanske Adidas-webshop.

nike-be-trueNike
Ud over en mindre tøjkollektion er Nike klar med nye colorways af fire kendinge: Air Vapormax, Flyknit Racer, Classic Cortez og Air Zoom Pegasus 34. Her tager Nike en mere en mere klassisk tilgang til regnbuen med de farvede striber. Læs mere om Nikes ‘Be True’-kollektion HER.

converse-prideConverse
Der er skruet lidt mere op for legesygen hos Converse, hvor Chuck Taylor All Star and Chuck Taylor All Star ’70 både har fået regnbuefarver og patches. Se mere hos Converse.


vans-opening-ceremony

Vans og Opening Ceremony elsker ruskind

De har efterhånden lavet en del stærke og farveglade collabs, og nu er de klar med et nyt, hvor OG Authentic LX og OG Classic Slip-On LX er klædt i ruskind og markante farver. Alle fire colorways er til salg nu hos Opening Ceremony.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af PALACE (@palaceskateboards) den

Palace og Adidas sammen igen

Det kører for Palace. I går landede deres seneste sommer-drop og for et par dage siden teasede det engelske skatebrand sit næste samarbejde med Adidas. På en annonceplakat på Tottenham Court Road-metrostationen i London hang nemlig en plakat med Palaces go-to-model Blondey McCoy, der holder en Adidas Samba, som Palace åbenbart har sat sit præg på. Mere ved vi dog ikke endnu, men det plejer at gå hurtigt i skate-land.


adidas_forgefiber

Fremtiden lander hos Adidas

Imens det kan se ud, som om de store brands har mest travlt med at genhype gamle modeller, så sker der meget bag kulisserne i deres udviklingsafdelinger. Det beviser Adidas nu med deres nye Forgefiber-materiale, som er en ny slags tråd, der kan bruges på mange forskellige måder alt efter, hvad en sko skal bruges til. Alt efter stingenes placering og densitet opstår forskellige egenskaber. Forvirret? Det lyder også abstrakt, men videoen nedenfor visualisere noget af konceptet.
Adidas forventes at sende en opdatering af Alphabounce-modellen på gaden snart, hvor den nye Forgefiber-teknologi er i spil. Skoen forventes at koste lige omkring 1.000 kroner.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Soulland og Rezet laver stærkt samarbejde – sneakers og skjorter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af