Stiltips fra stjerners Coachella-looks – Rihanna, Mø og Charli XCX viser vejen

Fra Rihanna over Mø til A$AP Rocky satte stjernerne tonen for årets festival-looks, da sæsonen blev skudt i gang på den californiske festival i løbet af weekenden.
Kehlani gæstede Cardi B på scenen (Foto: Larry Busacca/Getty Images)

Bling-metaller

Man skal selvfølgelig ikke tage sit dyreste gear på, når man tager på festival – bare fordi. Men derfor kan man godt får sit outfit til at se ud af noget, for eksempel med nogle ædle metaller.

Kehlani viste vejen med et par Kappa-joggingbukser med guldpailletter, der gav sporty en helt ny mening, da hun gæstede Cardi B’s koncert.

Charli XCX (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Til gengæld ved vi ikke, om hun mødte Charli XCX under festivalen med de samme bukser på. I hvert fald gæstede Charli Møs optræden i guld Kappa-bukser – dog havde hun taget looket skridtet videre og matchet sin top.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af HAIM (@haimtheband) den


Haim havde fået deres sceneoutfits specialdesignet af Chloé, og det indebar blandt andet højtaljede shorts og bukser i sølv, der sammen med de mønstrede toppe gav et boheme 70’er-feel.

Kali Uchis (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Kali Uchis omfavnede også de ædle metaller, men gjorde det på sin måde, da hendes outfit sendte tankerne mod østens mavedansere.


Cardi B (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

Overskudsagtig i hvidt

Det føles selvfølgelig overskudsagtigt bare at optræde, når man er højgravid, men stilistisk viste Cardi B’s outfit også, hvordan du hurtigt løfte niveauet på en festival. For mens man er omgivet af urinstøv eller mudder, føles det pænt flabet at gå all-white.

Cardi B’s outfit var samtidig et throwback til TLC’s look ved Grammy-uddelingen i 1996, som hun afslørede på Instagram, og det satte blot en stor fed streg under, at 90’erne stadig fylder meget i modebilledet.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af badgalriri (@badgalriri) den


Rihanna holdt det også hvidt med et af sine (mange) outfits i løbet af weekenden. Denim-outfittet er fra Chrome Hearts, og er også ok 90’er-agtigt med skjorten bundet på maven og spænder ned langs buksebenene. Men Rihanna kan få det meste til at give mening.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af MØ (@momomoyouth) den


Mø kastede sig også ud i et hvidt look, selv om hun blandede sin gennemsigtige oversize-hoodie fra Astrid Andersen med sorte Nike-shorts – og en ny, pjuskeklippet frisure.

Jessie Ware (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Jessie Ware gik mere klassisk til værks i sit take på det hvide look, da hun inkorporerede en af tidens modetendelser med store statement-ærmer med flæser.

Kelela (Foto: Matt Cowan/Getty Images)

Kelela omfavnede looket og tilsatte markante detaljer som de flæsede ‘armbånd’, der var som skåret af en skjorte, der ikke var der. Og så var der selvfølgelig hendes ‘The Handmaid’s Tale’-agtige hat.

A$AP Rocky (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

Og det var ikke kun kvinderne, der turde indtage festivalpladsen i hvidt. A$AP Rocky viste sin stærke stilbevidsthed i hvid sweatshirt og matchende joggingbukser tilsat Nikes kommende Air Monarch-remake, M2K Tekno, som vi skrev om i sidste uges sneaker-nyheder.

Lil Pump (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

Lil Pump skruede overraskende ned for farverne, mens hans bud på et hvidt outfit vakte alligevel ekstra opmærksomhed, da han havde valgt at indtage scenen i en højhalset striktrøje. Stilet, men uden tvivl varmt.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af CHARLI XCX (@charli_xcx) den

Bukser og en top

Kald det 90’er-agtigt, i hvert fald er lange bukser med en kort top et look, der igen fylder mere og mere. På Coachella omfavnede flere af stjernerne det også, og på forskellige måder. Ovenfor har Kehlani og Charli XCX givet et par bud på looket, og Charli XCX gjorde det faktisk igen i løbet af weekenden, da hun også hentede inspiration fra rave-kulturen med de ekstra vide bukser tilsat en Madonna-lignende kegle-bh.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af REVOLVE (@revolve) den


Kendall Jenner blandede også store bukser med en minitop, men hendes bukser trak på det militaristiske, og ja, de kunne sagtens være fra Kanyes Yeezy-kollektioner.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Hailey Baldwin dyrkede også looket – og gjorde det mere romantisk med en blonde bh-top – tilbagelænet men sexet, og totalt festivalagtigt.


DeJ Loaf (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Bonustip: Giv visoren et comeback

Ja, I skal ikke snydes for Dej Loafs killer-visor. For mens bøllehatten og cap’en stadig vil fylde meget på alverdens festivaler, så har visoren også kæmpet sig til et comeback på ryggen af 90’er-trippet. Vi har allerede det det på catwalken hos blandt andre Dior, Burberry og Tommy Hilfiger de seneste sæsoner, men her tager Dej Loaf til skridtet fuldt ud med sin oversize version. En fed måde at sætte kulør på dit outfit.

Læs også: Se højdepunkter fra Beyoncés vanvittige Coachella-koncert – med Destiny’s Child, Solange og Jay-Z

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af