Ugens bedste sneaker-nyheder – danske samarbejder, Alexander Wang og trail-sko

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Naked redder sommeren med New Balance

Sneaker-butikken med kvindefokuset er klar med endnu et stærkt samarbejde. Denne gang har de for første gang blandet blod med New Balance og skabte deres bud på den klassiske 991 ‘Made in England’-model. Resultatet viser Nakeds forkærlighed for pastelfarver og skiller sig ellers ud fra mængden med splatterdesignet på mellemsålen, der går igen på indlægssålen.


Skoen bliver sat til salg i Nakeds butikker og online næste fredag klokken 16, og den koster 1.650 kroner.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Han Kjøbenhavn teaser Puma-jubilæums-collab

Det danske brand fejrer tiårsjubilæum i år (blandt andet med en fest på søndag), og meget tyder på, at det også vil blive fejret med nogle samarbejder. I hvert fald har Han Kjøbenhavn teaset et billede af en Puma-sneaker med specielt jubilæumstryk. Silhuetten minder om den Tsugi Kori, Han og Puma tidligere har lavet sammen, selv om sålen ikke helt har Ignite-sålens karakteristika, men ja, vi bliver nok klogere snart.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

@nikelab ✈️⚡️✈️

Et opslag delt af mrkimjones (@mrkimjones) den

Kim Jones teaser også

Ja, hvis man skal have en chance for at løbe stærkere end rygtebørsen, så må man selv være hurtig med nyheder på de sociale medier. Måske er det derfor, at Diors nye herredesigner har teaset en Air Max-hybridmodel med hans navn på både luftpuden og en ankelstrop. Skoen blander elementer som Air Max 360-luftpuden, Blazer-Swoosh’en og Vandal-ankelstroppen, mens snøresystemet er placeret lidt på siden af overdelen. Detaljerne lader dog vente på sig.


Nike går logoamok

Ja, de vi pegede på årets sneaker-tendenser, mente vi blandt andet, at logobølgen for alvor ville ramme vores fodtøj. Det har måske kun til dels været tilfældet – måske fordi det sjældent er særligt pænt – men her går Nike i hvert fald hele vejen. Air Max 1-silhuetten har passende fået titlen ‘Just Do It’, og den skulle komme i handlen den 28. juni, hvis du virkelig gerne vil vise, hvor meget du elsker Nike.


Air Jordan med et twist

Den var en del af Nikes ‘1 Reimagined’-pakken, hvor Air Force 1 og Air Jordan 1 blev dekonstrueret. Først landede de nye bud kun i hvid, men siden har flere set dagens lys i andre colorways. Nu er det så Air Jordan 1 Rebel XX, der lander i to af de originale colorways.


Redesignet kendetegner sig ved det twistede snøresystem og kommer med en lynlås i skaftet, så snørebåndene blot er til pynt. De lander hos Naked i morgen, lørdag, klokken 9 og koster 1.200 kroner.


Alexander Wang og Adidas fortsætter

Det føles lidt, som om vi har set nok til samarbejdet inverterede striber og det omvendte Adidas-logo, men alligevel står Wangs sneakers stærkt, hver gang vi ser dem. Når andet drop af samarbejdets tredje sæson lander i morgen lørdag inkluderer det to colorways af Run Mid i nye trail-klæder, der, som vi kender det fra samarbejdet, blander et hav af virkemidler i et fascinerende virvar.


Der kommer også en ny version af Run Clean, hvor sokkeoverdelen er sort. Alle tre sneakers og resten af kollektionen kan købes hos Adidas.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nike finder byvindere

Sidste år vandt Sean Wotherspoon Nikes Vote Forward-designkonkurrence og fik dermed sin fløjs-sneaker i produktion til store glæde for mange fans tidligere i år. Nu har Nike så vundet vinderne i en anden designkonkurrence, On Air, hvor ja, Nike Air-modeller er blevet fortolket. Konkurrencen var bybaseret og vinder fra de seks storbyer, New York City, London, Paris, Tokyo, Shanghai og Seoul blev fundet tidligere på ugen. Nu skal de så til Beaverton, Oregon for at sætte deres designs i produktion med Nike.


Adidas stikker snuden i arkiverne

90’erne styrer meget af moden for tiden, især i sneaker-verdenen hvor de mange retro-løbeskossilhuetter er taget fra årtiet. Men selv om Adidas først slap Ultra Tech i 1991, så skiller modellen, som nu bliver taget frem fra gemmerne, sig ud fra de fleste andre af tidens retromodeller ved at være lidt blødere og enklere i både design og farvevalg.


Hvis du er til det lettere retroromantiske look, så glæd dig til den 1. juni, hvor modellen skulle blive genudgivet. Den forventes at koste omkring 850 kroner.


Cara Delevingne viser nye Puma-model

Model-skuespilleren har tidligere hjulpet Puma med at hype versioner af Muse-sneakeren, så det er naturligt, at det også er hende, der introducere den nye, sommerklare cut-out-version, Muse EOS.


Den inkorporerer stadig modellens stropper og sørger for luft til fødderne igennem en tynd overdel og altså udskårne huller omkring vristen. Naked sætter modellen til salg i aften ved midnat for 1.000 kroner.


Nike klar med flere trail-sneakers

Kald det bare gorpcore, de vandreklare sneakers fylder i hvert fald en del i år, og Nikes Air Humara var med til at sætte skub i looket sidste år. Nu lander modellen så i endnu en ny farverig og mønsterblandende colorway, som skulle kunne købes fra den 24. maj.


Og når det bliver juni, så skulle du også kunne ramme skov-(eller by-)stierne med Nike ACG Air Revaderchi, som er blevet støvet af og klar til 2018 i hele fem nye colorways. De fleste af dem farverige, som vi ofte ser med trail-sneakers, men der også en enkelt triple black-til sarte sjæle.

Læs også: De bedste stiltips fra vores seneste street styles

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af