Det er fantastisk. Ganske enkelt. Tidligere på ugen reagerede svineproducenten Farmland Foods på et design fra Supremes efterårskollektion, som mindede utvivlsomt meget om deres eget logo.
Mens den historie spredte sig hastigt på internettet, så kunne den nemt være endt der, eller Farmland Foods kunne have taget det naturlige skridt videre og sagsøgt Supreme. Men hey, det er 2018, og i stedet valgte firmaet at bruge Supremes eget bedste våben – trolling.
Hey #Supreme, that logo looks super familiar. We missed the drop – what do you think about sending a few our way? #FARMLANDxSUPREME pic.twitter.com/zq0uIL6exA
— Farmland Foods (@FarmlandFoods) August 24, 2018
Skate-mærket står nærmest som en ledestjerne i modeverdenen og har lært selv de mest prestigefulde luksusmodehuse, om hvordan man skaber hype i internetalderen med ugentlige drops, samarbejder og en god portion humor.
Og det er især humoren, Farmland Foods på genial vis gør brug af, når de nu lancerer deres egen Supreme-lookbook. Med fokus på kasketten med det Farmland-inspirerede logo har de dedikeret deres Instagram-feed til 12 nye billeder af ældre, formodede landmænd i Supreme-gear.
Sådan får man vist det bedste ud af den situation – om det så for os (eller i hvert fald amerikanerne) til at spise mere svinekød er måske en anden historie, men nu ved vi i hvert fald, hvem Farmland Foods er. Og ja, Supreme er sikkert også glade for opmærksomheden, der er lige i brandets ånd.
Læs også: Hold øje med: C2H4 klæder dig på til dommedag