10. Nike Air Humara ’17
Trail- og utility-tendenserne har været nogle af de mest fremtrædende – og mest spændende – i det forgangne år, som uden tvivl fortsætter ind i det nye år. Her har Nikes All Condition Gear-underlinje stået stærkt og spundet guld på gamle modeller, som netop Air Humara ’17, der inkorporerer flere af tendensernes bedste aspekter som farveleg, det markante snøresystem og mange tekniske detaljer. Den var allerede markant i ’17 efter Supreme-samarbejdet, men holder hele vejen ind i 2019.
1.050 kroner hos Nike.
9. Reebok Daytona DMX
90’erne havde også – endnu – et godt år i 2018, og de store sportsmærker sled lakken af trapperne ned til deres bugnende arkiver, hvor flere farverige løbeskossilhuetter med mere eller mindre kraftige såler blev støvet af og sat frem på butikshylderne. Et af de bedste eksempler kom fra Reebok med deres Daytona DMX, som især skiller sig ud med de halvgemte snørebånd.
735 kroner hos Naked (der har flere colorways).
8. Puma Trailfox Disc
Her er det igen udendørstendenserne, der er på spil, for i samarbejde med danske Han Kjøbenhavn, fandt Puma sin Trailfox-model frem, og med hjælp fra Jannik Wikkelsø Davidsen skabte de en sko, der balancerede stærkt mellem de tekniske detaljer og mere dress-sko-agtige materialer som læder og ruskind – og så er sålen en af årets skarpere. Derfor overraskede det også os, at begge samarbejdets colorways stadig står på hylderne hos flere forhandlere – men det er jo bare en win for dig.
750 kroner hos Titolo.
7. Nike Air Force 1 Utility Low
Air Force 1 rammer altid plet. I 2018 var det især igennem flere collabs som fortsættelsen af ‘The Ten’ med Virgil Abloh og senest A-Cold-Walls take på modellen. Men Nike kunne også alene, når de omfavnede skoens militaristiske grundsten og tilføjede ekstra detaljer som med Utility Low-versionen, hvor det overdimensionerede spænde og hælstroppen skubbede look’et ud over kanten. Her er det Carharrts camouflage-version af modellen, som stadig findes hos adskillige forhandlere.
1.200 kroner hos Titolo.
6. Fila Disruptor
Vi er næsten ude i en lige så ikonisk model som Air Force 1, når der drejer sig om Filas flagskib. Og med en blanding af tidens 90’er-volume og trail-fascination er det en sko, som virkelig har fået luft under vingerne igen – uden brug af vilde, eksklusive collabs eller anden hype. Det er bare en model, der stadig rammer plet.
750 kroner hos Urban Outfitters.
5. Adidas Yeezy Boost 700
Kanye West har selvfølgelig været med til at tegne 2018 – også på sneaker-fronten, selvom han og Adidas var længe om at komme op i gear. Og på mange måder indkapsler tilstedeværelsen det tvetydige forhold mange har til hele Yeezy-serien. 700’eren er den bedste model fra dem – især i den oprindelige colorway. Den er stadig voluminøs, men samtidig enkel og med en sål, der er meget mere interessant end 350’eren. Det, at den stadig er tilgængelig (omend i begrænset omfang), siger dog også meget om Yeezy-året, hvor Kanye nemlig (endelig) gjorde som lovet og skruede op for antallet af sko på markedet. Det er selvfølgelig gået ud over resell-markedet og det eksklusive i at have skoen, som trods alt ligger i den dyre ende, men ja, designet er jo det samme.
2.300 kroner hos Wood Wood
4. Adidas Falcon
Sammen med deres Yung-1 lancerede Adidas to stærke nye modeller, der naturligvis red med på 90’er-bølgen, men uden at tage det oplagte voluminøse sål-valg. I stedet var det Falcon-sålen, der blev støvet af og var med til at give modellerne et løbeskos look. Det er dog især på farverne, at Adidas ramte plet med årets mange colorways, hvilket stærkt eksemplificeres med en af de seneste colorways af Falcon.
750 kroner hos Titolo
3. Nike Air Max 270 Bowfin
Du har nok fanget det efterhånden: Trail-sneakers har været nogle af vores yndling i 2018. Her er det Nikes nye skud på stammen, der fusionerede klassiske tekniske detaljer som snøresystem og stropper med den markante 270-luftpude i hælen. Trumfen er klart de heftige farver og mønstret, der fuldender en sko, som ikke er bange for at gøre opmærksom på sig selv.
650 kroner hos Rezet.
2. Nike M2K Tekno
Nike var også med forrest, når det kom til de voluminøse såler og dad-vibes. Godt nok var der tale om en versionering af Air Monarch-modellen, men M2K Tekno stod skarpt og med et lidt yngre og mere moderne look end sin forgænger. Det kan godt være, at vi efterhånden har nået peak-volume, og at modellen ikke er langtidsholdbar, men den indkapsler en stor del af sneaker-året 2018 og fortjener sin topplacering.
800 kroner hos Naked (der har et væld af colorways).
1. Nike React Element 87
Ja, okay, vi har (næsten) måtte snyde lidt for at få denne med på listen. Faktisk havde vi accepteret, at vores yndlingsmodel i 2018 ikke kunne komme med på denne liste, da den er blevet revet væk alle steder, hver gang en ny colorway landede. Eller det troede vi i hvert fald. Men Rezet Store har åbenbart nogle få størrelser tilbage af to colorways, så derfor skulle den naturligvis have sin førsteplads.
Det er nemlig en sko, der tog trail-tendenserne til sig, men i den grad blandede mange egne og stærke elementer ind i de tekniske detaljer. Den gennemsigtige overdel (som vi også har set på flere af ‘The Ten’-skoene) og sålens lava-agtige look er blandt de største opture på en sko, der også stak ud med sin brug af skarpe farver.
Og ja, hvis du ikke lige kan passe de få tilbageværende modeller hos Rezet, så er den nærtbeslægtede React Element 55 altså heller ikke helt dum, selv om der lige er skruet lidt ned for wow-faktoren uden gennemsigtigheden og de vilde farver. Her har Naked for eksempel to colorways på hylderne.
1.300 kroner hos Rezet.