Gucci klar med første udspil efter blackface-sagen og mødet med Dapper Dan

Gucci klar med første udspil efter blackface-sagen og mødet med Dapper Dan
Dapper Dan (Foto: Larry Busacca/Getty Images)

Hvis Gucci skal have kredit for noget i blackface-sagen, så er det for deres håndtering af sagen og dens efterspil, hvor ikke blot har forsøgt at begrave den og flytte opmærksomheden over på noget andet, men i stedet gået ind i dialogen. I slutningen af sidste uge mødtes Guccis CEO Marco Bizzarri med den sorte designer Dapper Dan og eftersigende andre sorte ledere for at tale om en vej frem for Gucci.

Efterfølgende skrev Dapper Dan blandt andet i et Instagram-indlæg, at de havde samlet nogle af de bedste fra forretningverdenen og eksperter i inklusion og mangfoldighed.

»De stillede gode krav. Nu er det tid til, at Gucci skal svare«, skrev Dapper Dan blandt andet.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Dapper Dan (@dapperdanharlem) den

Og det gjorde Gucci så. Udover endnu en undskyldning og en tak til Dapper Dan for hans hjælp i sagen, så offentliggjorde Gucci i weekenden fire nye tiltag som skal hjælpe med at øge det multikulturelle fokus hos brandet.

I arbejdet med at hyre en bred og mangfoldig vifte af nye talenter ansætter Gucci – meget ligesom H&M efter ‘Coolest Monkey in the Jungle’-sagen i ’17 – en, der får til ansvar at sikre, at brandet lever op til sine egne mål om diversitet og inklusion. Den nye Director of Diversity and Inclusion vil også få til opgave at udpege og ansætte kræfter i Guccis forskellige markeder til at hjælpe med missionen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Gucci’s first four initiatives in a long-term plan of actions designed to further embed cultural diversity and awareness in the company.

Et opslag delt af Gucci (@gucci) den

Gucci vil derudover skabe multikulturelle designstipendier, der skal forbedre mulighederne for underrepræsenterede grupper af talenter og sikre, at de kan få en uddannelse og efterfølgende arbejde, så designstudierne igen kan blive mere mangfoldige. Gucci starter med at give disse stipendier til studerende i Harlem, New York, Nairobi, New Delhi, Beijing, Hangzhou, Beijing, Tokyo, Beirut, London og Dubai.

Samtidig ansætter Gucci øjeblikkeligt fem nye designere, som chefdesigneren Alessandro Michele skal være med til at udpege, og som skal være med til at øge mangfoldigheden hos teamet i Rom.

Et tredje tiltag bliver undervisning af alle Gucci-ansatte i inklusion og diversitet. Med start i maj måned skal folk på et dagskursus, som siden skal fornyes årligt og være med til at øge opmærksomheden på ubevidste kulturelle fordomme og skævvridninger. Gucci vil også starte et Global Exchange Program, hvor ansatte lettere kan tilbringe tid i andre af Guccis afdelinger rundt om i verden.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Dapper Dan delte også Guccis handleplan med en kommentar om, hvor vigtigt det er, at minoriteter får muligheden for at blive en del af branchen. »Hvordan skal de have chancen for at konkurrere med store brands, hvis de ikke rigtigt kender branchen?«, skriver han blandt andet.

Dapper Dan vil eftersigende også afholde et beboermøde i Harlem for at snakke om Guccis nye tiltag, og hvad folk synes om dem.

Mens T.I. og 50 Cent måske vil mene, at han blot er en brik i en stor hvid virksomheds spil, så er han i hvert fald gået dialogens vej i stedet for boykotten, som vi tidligere har argumenteret for, er den eneste rigtige.

Læs også: Midt i nye blackface-anklager: Er der overhovedet nogen, der bliver klogere af tidens reaktionsmønster?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af