Teknologien er der allerede
Der er meget snak i modebranchen (og mange andre branche) om teknologi, og at vi skal arbejde på at skabe nye teknologier, der kan hjælpe med at gøre tøjproduktionen mere bæredygtig, og som kan skabe drømmen om det cirkulære system. Den snak fyldte også meget under Copenhagen Fashion Summit på tværs af flere talks i DR Koncerthuset.
Derfor var det forfriskende, at en af de første talere fuldstændig fjernede bullshit-filtret (som en af de få) og snakkede lige ud af posen. For mens meget af teknologisnakken føles som en måde at udskyde egentlig handling, så slog Paul Polman, som blandt andet har været med til at sætte FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, fast, at vi egentlig ikke har brug for mere teknologi for at skabe forandring nu og her.
»Teknologi hjælper, men vi har ikke brug for mere teknologi. Vi mangler menneskelig viljestyrke. Vil vi det her? Vi har brug for ledere, der vil sætte andre før dem selv«, sagde han i en kraftfuld tale, som tydeliggjorde, at der ikke er brug for så meget snak, men en ægte vilje til at handle.
Andre citater som »sætter du dine børn over din egen grådighed?«, »naturen skal nok overleve, mennesker vil ikke«, »penge må ikke være den eneste måde at måle succes« fortjener alle deres egne statement-t-shirts – og jeg vil meget gerne gå med alle tre.
Det var i øvrigt næsten sigende, at den største sandhed kom fra en mand, der ikke har brugt sit arbejdsliv i modebranchen, men ser branchen udefra og ikke har en aktie i den. Det skal der nogle gange til for at skabe forandring.
Vi må selv tage ansvar
Jeg vil starte med endnu et stærkt citat fra førnævnte Paul Polman, der gik noget a la »vi er født blandt de heldige to procent og bør tjene de 98 procent andre. Lev dit liv med mening«. Han snakkede selvfølgelig mere generelt om vores ansvar som rige mennesker i den vestlige verden, men jeg hæftede mig ved ansvarsfølelsen, som andre også snakkede om.
Vi kan nemlig ikke kun vente på, at modebranchen beslutter sig for for alvor at gøre en forskel og ændre sine vaner. Vi må selv skabe forandring. Vi forventer nok heller ikke, at tobaksindustrien begynder at sælge sunde cigaretter.
»Vi ved stadig ikke, hvad bæredygtig mode er. Det er et buzzword. Vi er ikke i nærheden af det«, sagde moderedaktøren fra The New York Times, Vanessa Friedman og foreslog, at vi i stedet bruger ordet ansvarlighed.
»Vi skal tage ansvar for vores handlinger«, sagde hun.
Det gælder selvfølgelig tøjmærkerne, men vi må selv ændre vores vaner og tænke over vores forbrug. Prøve at nedsætte det og prøve at købe varer, der er produceret så godt som muligt i forhold til arbejdskraft, miljø og så videre. Her kommer snakken om gennemsigtighed også ind i billedet, som mange talere var inde på.
Ligesom H&M netop har implementeret et system, hvor du kan se, hvor deres varer er produceret, så arbejder mange andre brands på lignende løsninger, ligesom mange firmaer, der var til stede ved Copenhagen Fashion Summit, står klar til at hjælpe dem derhen. Om det så er realistisk, at forbrugerne for alvor vil opsøge og bearbejde al denne information, må tiden vise, men måske er det mere overkommeligt, hvis vi samtidig sætter os mål om at købe mindre.
Og når vi snakker om mål, så handlede mange talks om de forskellige brands og firmaers målsætninger – og måske bør vi som forbrugere også sætte os mål. Det kunne være kun at købe et par sneakers, et par bukser, to t-shirts og en trøje i år. Noget der er ret håndgribeligt og kan få os til at overveje vores køb. Er dette virkelig det par sko, jeg vil købe i år?
Hvis vi forbruger mindre, kan vi måske også være med til at betale den regning, som der i øjeblikket er forbundet med at producere bæredygtigt – og som er noget af det, der tydeligvis afholder mange brands fra at kaste sig ud i det.
Den engelske skuespiller Julia Ormond, der tidligere har været goodwill-ambassadør for FN og nu har startet ASSET (Alliance to Stop Slavery and End Trafficking), sagde for eksempel, »spurgte du, hvordan dit seneste køb blev lavet?«.
Uvidenhed må ikke være en (dårlig) undskyldning.
Positivitet er vigtig
Det blev slået fast med syvtommersøm under hele konferencen, at samarbejde er vigtigt. Branchen skal i fællesskab sørge for forandring. Og generelt var der en (lidt overfladisk) positivitet over mange af paneldiskussionerne. Men den er nok også vigtig – og noget jeg personligt arbejder på at omfavne. Altså at det er vigtigt ikke kun at fokusere på problemerne, på hvor langt der stadig er til målet.
Nikes chefdesigner John Hoke brugte blandt andet sin taletid på scenen til at eksemplificere denne samarbejdsånd, da han lancerede Nikes nye ‘Circular Design Workbook’, der er en slags open source-arbejdsmanual, som designere kan bruge til at sikre en større bæredygtighed, når de skaber nye produkter. Du kan læse mere om den HER.
Vores finansminister Kristian Jensen åbnede dag to på Copenhagen Fashion Summit med at slå fast, at han er optimist, og at han også ser samarbejde som vejen frem.
»Jeg tror, vi kan finde løsningerne sammen«, sagde han fra talerstolen.
Men han slog også fast, at han ser bæredygtighed som den eneste vej frem, fordi forbrugerne kræver det, og det var han også overbevist om ville smitte af på investorerer, som ville vælge bæredygtige virksomheder og på den måde presse branchen yderligere i den retning. For hvad betyder det at være rig, hvis kloden lider?, som han spurgte.
Samtidig pointerede Rachel Arthur, der står bag konsulentvirksomheden Current Global, at den forvandling, som er i gang og bliver kaldt den fjerde industrielle revolution, sker i et tempo, som vi aldrig har oplevet tidligere.
Og hvis nogen skulle være i tvivl, så var den konstant smilende Summit-vært Gemma Cairney indbegrebet af positivitet, hvilket hun også understregede med en baret med påskriften ‘Lover Not a Hater’, hvilket næsten kunne være et motto for hele Copenhagen Fashion Summits positive tilgang til bæredygtighedsudfordringen.
Der sker mange gode ting
Og det bringer mig til en fjerde visdom, nemlig at der (selvfølgelig) allerede sker mange gode ting derude. Udover de mange talere og paneldebatter samler Copenhagen Fashion Summit mange af de startups og firmaer, der kan hjælpe tøjmærker med at tage skridt i en mere bæredygtig retning.
I nogle af studierne i Koncerthuset var mere etablerede firmaer som Parley for the Ocean, som du måske kender for deres sneaker-samarbejder med Adidas, mens der også var en pitch-konkurrence for nyere startups. Her kunne man blandt andet møde Algalife, der laver tekstiler fra alger, Nature Coatings, som skaber sortpigment fra resttræ (og som vandt konkurrencen) og Reflaunt, der er et system, som tøjmærker kan bruge til at komme i gang med at sælge genbrugt tøj.
På scenen mødte vi også Robert van de Kerkhof fra Lenzing, der blandt andet står bag Refibra-teknologien, hvor man bruger træfibre og genanvendt bomuld til at skabe nye tekstiler.
Mens det også var et eksempel på nogle af de mange gode tiltag, der er i gang, så slog Kerkhof også fast, at en af deres store udfordringer lige nu er, at det er svært at få brands til at ville betale den ekstra omkostning, der er ved at bruge de genanvendte materialer i stedet for nye.
Hvis et par jeans normalt koster 10 dollars at få produceret, koster de 10,40 dollars i den mere bæredygtige version.
»Det er for dyrt for brands – og det samme hører man med arbejdskraft«, sagde Kerkhof.
Det virker uambitiøst, og i en anden paneldebat spurgte ordstyreren, om problemet i forhold til at implementere mange af de bæredygtige løsninger handlede om ansvar over for aktionærerne, som Kerkhofs citat antyder. Her mente Nikes bæredygtighedschef, Noel Kinder, dog, at det ene ikke udelukkede det andet.
»Det kan godt være god forretning at bruge restmaterialer eller affald til at lave nye materialer«, sagde han.
Hvor er de kritiske røster?
Det er imponerende at opleve, hvordan Copenhagen Fashion Summit igennem ti år er blevet en konference, der kan samle nogle af modebranchens helt store kræfter som Kering, H&M og Nike i København. Store firmaer der alle takker kvinden bag, Eva Kruse, for at skabe rammerne.
Med lidt kritiske øjne, så forstår man dog godt, at de er glade, for Copenhagen Fashion Summit er mest af alt en hyggelig safe-zone for branchen. Der bliver uden tvivl sat fokus på et vigtigt emne, og mange mennesker i branchen får mulighed for at søge hjælp til at blive mere bæredygtige, men det hele føles hurtigt som en lukket modeboble.
Det understregede Paul Polman, som jeg allerede har skrevet om, der kom ude fra og kiggede ind – og det er netop det, man kunne savne mere af. Meget få snakkede om overproduktion eller overforbrug. Der er ingen forskere på scenen blandt talerne, men mange direktører som taler i brede termer og kommer faretruende tæt på floskler.
De fleste paneldebatter inkluderede tre-fire personer fra branchen og var givet 20-30 minutter i programmet. Med andre ord var det meget begrænset, hvor meget de havde mulighed for rent faktisk at sige, ligesom ingen af moderatorerne forsøgte at komme i dybden med noget.
Det sagde meget, at et af de få kritiske spørgsmål kom fra en blandt publikum, der i en paneldebat spurgte, om cirkulær økonomi ikke handler om at revurdere vækst? Et spørgsmål som en klog ceo sneglede sig udenom.
Og så var det næsten tragikomisk, at DR Pigekoret åbnede dag to på scenen med at synge en smuk udgave af Choir of Young Believers ‘Hollow Talk’. Hul snak… get it?
Man kan godt sige, at Copenhagen Fashion Summit giver håb for branchen, men hvad med miljøet? Det ville klæde dem at invitere nogle flere kritiske røster ind, så barren kunne blive sat lidt højere – selv om positivitet er vigtig (som jeg jo lærte).
Men ret skal være ret, konferencen lukkede og slukkede med to af sine bedste – og mest kritiske – talks. Først var den engelske designer og aktivist Katharine Hamnett provokerende ærlig fra første til sidste sekund. Hun indtog scenen i en af sine velkendte statement-t-shirts med påskriften ‘No More Fashion Victims’, og så revsede hun ellers hele modebranchen, inklusiv Copenhagen Fashion Summit og alle de tilrejsende deltagere.
»Det her burde ikke finde sted. Det burde være et web-seminar«, sagde hun og pointerede ellers, at der er brug for flere love og regulæringer, hvis der skal ske egentlige forandringer.
Derfor mente hun også, at det bedste, vi kan gøre, er at presse politikerne og kun stemme på dem, der for alvor vil tage miljøet seriøst – og det kan vi jo så agere efter den 5. juni.
Hun rodede sig ud i mange ideer og vilde teorier, men var forfriskende fræk og lige på og tydeliggjorde, at Copenhagen Fashion Summit måske også sagtens kunne have politikere i panelerne (og ikke kun Kristian Jensen på talerstolen), hvis det er ægte forandring, konferencen er på jagt efter.
Årets sidste panel inkluderede blandt andre journalisten Maya Singer, som skriver for amerikansk Vogue, og hun var også syleskarp, når hun for eksempel sagde, at selvom det nok ikke var en populær holdning på konferencen, så mente hun ikke, at vi kan shoppe os til en bedre verden (som meget af konferencen og modens bæredygtighedssnak ellers lader som om).
Og ligesom Hamnett mente hun også, at der er brug for lovgivning. Vi kan ikke regne med, at branchen selv gør nok, og vi forbrugere kan umuligt være velinformerede omkring alt i forhold til vores forbrug, mente hun.
»Modebranchen har været massivt underreguleret, og det er med til at sørge for, at fast fashion-kæder kan sælge deres varer så billigt«, sagde hun, før hun også fik de sidste ord: »Det er altsammen kapitalismens skyld«.
Det var også interessant at mærke, at både Hamnett og panelet med Singer fik nogle af de største klapsalver fra publikum. Folk ville gerne skubbes til. Ærgerligt at det skete så sjældent – og først for alvor i de sidste to talks, hvor den store sal allerede var halvtom.
Åbn op for forbrugerne
Det er måske mærkeligt at forvente af en branchefestival, at den skal tænke mere på dem, der forbruger tøjet, men bæredygtighed er et emne, der berører os alle, og Copenhagen Fashion Summit er trods alt et af de få store arrangementer, der sætter fokus på det i moden.
Derfor ville det være fedt, hvis konferencen, som vi også har set det under Copenhagen Fashion Week, prøvede at tage forbrugerne i hånden og lavede nogle events – måske inde i byen – som satte fokus på emnet. Det kunne være alt fra fokus på gennemsigtighed og opfordringer om, at vi skal sætte krav til tøjmærkerne og politikerne, til at give styling-råd, så vi kan blive bedre til at bruge det tøj, vi allerede har, på nye måder.
Det ville være overskudsagtig, hvis konferencen ville udnytte sin magt og viden til at tage forbrugerne i hånden – og kunne jo også hjælpe med at vise, at vi alle sammen må hjælpe, hvis vi tager bæredygtighed alvorligt.
Læs også: H&M går forrest med innovativ bæredygtighed, men vil ikke indse vores største problem