Ugens bedste sneaker-nyheder – Off-Whites bud på Dunk, Tyler går Pride og Selena Gomez hjælper Puma

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Travle Virgil Abloh viser næste Nike-samarbejde

Med en museumsudstilling i Chicago, et Off-White-show og så lige et Louis Vuitton-show dagen efter, så har Virgil Abloh – som altid – rigeligt at se til. Det stopper han tydeligvis ikke i at konstant spytte nye ting på gaden. Inden Off-White-showet og på catwalken teasede han et kommende Nike-sneaker-samarbejde.

Denne gang er det Dunk-modellen, han har taget fat i og kørt igennem ‘The Ten’-maskinen, så den røde tråd i det fortsatte og succesfulde samarbejde er intakt. Ligesom i Off-White-kollektion, som han viste i Paris, har kunstneren Futura været inde over, hvilket ses på noget farve-splatter og signatur under den gennemsigtige sål.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Ellers udmærker skoen sig også ved at tage det dobbelte snøresystem, som vi har set på Off-Whites seneste Nike-samarbejde om Zoom Terra Kiger 5. Her kører trail-snørebåndene nærmest på tværs af hele skoen hen over de almindelige snørebånd.

Det vides endnu ikke, hvornår modellen bliver sat til salg.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Yeezy-tease

Ja, vi fortsætter med flere teaser-billeder. Denne gang er de dog mindre officielle, da det er resellerne hos Earlycop, der har delt billeder af Yeezy Boost 451. Kanye er dog selv blevet spottet i modellen tidligere, så den skulle være god nok.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Der er på alle måder tale om en vild model, hvor det nærmest ser ud, som om overdelen er ved at blive spist af mellemsålen – der ifølge navnet altså stadig skulle indeholde Boost. Der er dog stadig ingen officielle udmeldinger omkring modellen, releasedatoer, etc.

AWAKE og Asics klar med dato

I sidste uge kunne vi fortælle om det stærke samarbejde mellem newyorker-brandet og Asics, og nu er releasedatoen landet.


Udover popup-butikker i Paris og New York skulle de to colorways af GEL-Kayano 5 360 nemlig lande i AWAKE’s webshop på tirsdag den 25. juni og koste 1.200 kroner.

Nike i retrogear

Først fik vi Sacais sammensmeltning af Waffle Daybreak- og LDV-modellerne, så Undercovers bud på Daybreak (der lige er landet til kvinderne i dag), og nu følger Nike op med tre colorways af netop Daybreak for at sætte ekstra tryk på den ikoniske vaffeljernssål og retro-looket. De kommer alle til salg i morgen, lørdag, og koster 1.000 kroner hos Nike.

Mere Nike-retro

Arkivet er enormt hos sportsgiganten, som nu lader til at støve Air Ghost Racer-modellen af. Den stammer oprindeligt fra 1998 og lægger sig netop op ad de mange 90’er-løbesko, vi har set de seneste sæsoner. Det er oprindeligt en maratonsko, og den er også klart mere løbe-agtig end de mange voluminøse sneakers, der har præget landskabet. Udover den iøjnefaldende colorway er det de sorte plastikdetaljer, der er med til at skabe et unikt look. Skoen forventes at komme i rotation igen til efteråret.

Reebok vil med på Toy Story-vognen

I sidste uge kunne vi fortælle om Adidas’ – med al respekt – lidt fesne bud på en sneaker-kollektion inspireret af den kommende ‘Toy Story 4’. Nu er der så landet billeder af en Reebok Instapump Fury, som er alt andet end fesen. Den er nærmere helt vild, og man er i hvert fald ikke i tvivl om, hvor inspirationen stammer fra. Woody og Buzz Lightyear har fået hver sin sko, der sammen danner parret, som butikken BAIT også har været med til at designe. Desværre skulle der være tale om et meget begrænset oplæg, som vist ikke engang kommer i decideret salg. Men sjove er de.

New Balance giver den gas

Sjove er måske ikke det, man normalt forbinder med New Balance, som de senere år mest har været kendt for sine dad-vibes. Det slog brandet også fast, da 990v5-opdateringen landede for nogle uger siden. Nu bliver den slags stereotyper dog gjort til skamme, når samme model kommer i fuld 80’er-version. Den farverige colorway bliver eksklusivt solgt hos Size?, som sælger den i udvalgte butikker og igennem sin Previews-app. Den koster 1.500 kroner.

Golf Le Fleur i Pride-version

Vi har tidligere argumenteret for, at Tyler, The Creator inkarnerer hiphoppens nye tolerance, og i det lys virker det oplagt, at han sammen med Converse nu er klar med en Pride-version af deres fælles Golf Le Fleur-sneaker-eventyr. Ligesom Adidas’ Ozweego gjorde, tager Tyler en helt hvid sneaker og lader regnbuefarverne løbe med opmærksomheden på mellemsålen. Skoen skulle komme til salg i Golf Wang-webshoppen den 28. juni.

Opening Ceremony gør det igen

De elsker farver hos Opening Ceremony. Det kan vi vist godt slå fast. Det har blandt andet resulteret i nogle stærke samarbejder med Vans – og det er netop det parløb, som fortsætter nu ned ad samme sti. Det er igen Old Skool-modellen, der er udgangspunktet, som her er i satin – og ja, godt med farver. De skulle blive sat til salg i dag i Openings Ceremonys webshop til 660 kroner.

Nike indfanger OBJ-stilen

Odell Beckham Jr. er ikke bange for noget, hvilket ofte er tydeligt i hans valg af outfits uden for fodboldbanen. Det er den tilgang, der har inspireret Nike til at lave Air Max 720 OBJ, der er et miskmask af farver og materialer og desuden kommer med et par patches for at skabe lidt ekstra lir. Skoen er lige kommet til salg i dag og allerede udsolgt online hos både Rezet Store og Nike, men Titolo har stadig flere på lager til 1.500 kroner.

Mere React-nyt fra Nike

I sidste uge var det React Sertu, der ramte internettet, og nu er der så kommet billeder af endnu et nyt React-familiemedlem, som fører sålen fra React Element 87 og 55 videre. React Ianga i canvas og læder, så vi tages væk fra løbeskosuniverset. Begge de nye modeller er skabt under Nikes nye afdeling The10th, der eftersigende tager udgangspunkt i den ene af Nikes bagmænd Bill Bowerman og hans tid i hæren (hvor han var en del af The Tenth Mountain Division). Designet vil derfor – som her – tage udgangspunkt i udendørslivet med hårdføre detaljer.

React Ianga forventes dog først at komme i handlen i september.

Selena Gomez pusher ny Puma-sko

Kendisfaktoren skal man ikke kimse ad. Det ved Puma også godt, og nu lokker de dig med en ny version af deres Cali-model, som Selena Gomez længe har været med til at skubbe frem i lyset. Den nye version har fået navnet Cali Bold takket være den aggressive branding på mellemsålen.


Den er lige landet i tre colorways og koster 700 kroner hos Puma.

Læs også: Først Nike, nu har Rihanna lavet sit bud på, hvordan mannequiner bør se ud i 2019

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af