Ugens bedste sneaker-nyheder – Palace x Adidas, Nike-hybrid og Alyx-hype

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Yeezy skruer op for sommerblusset

Hvis du er klar på nogle Yeezys til dine sommer-outfits, så er der rig mulighed for at købe et par i øjeblikket. ‘Vanta Black’-colorway’en af Yeezy Boost 700 V2 er lige landet ligesom Yeezy Boost 350 V2 i ‘Static Black’, og der er mere på vej.


Naked har de to næste colorways af samme modeller på hylderne om lidt. Faktisk er deres raffle om Yeezy Boost 700 V2 i den såkaldte ‘Tephra’-colorway allerede i gang og slutter på mandag. Du kan skrive dig op HER.

Adidas udbygger Falcon-familien

Med Falcon, Yung-1 og Yung-96 har Adidas fået skabt en stor portefølje af sneaker, der alle deler Falcon-sålen. Serien er åbenbart så populær, at Adidas nu udbygger med en ny variant, Yung-96 Chasm, der altså deler sål med storebroren, men har småændringer i overdelen, hvor logostriberne blandt andet dækkes mere til.


Den nye model er landet i flere colorways hos Adidas og koster 799 kroner.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Han Kjøbenhavn (Official) (@hankjobenhavn) den

Han Kjøbenhavn-designer fortsætter Puma-samarbejde

Det er et godt run, Jannik Wikkelsø Davidsen og Han Kjøbenhavn har gang i med Puma, der tidligere i år fik et nyt ben, men chefdesignerens mini-Puma-kollektion i eget navn. Den udvider han nu med en sort colorway af Alteration PN-1-modellen, som vi først så på catwalken under Han Kjøbenhavns pariserdebut i januar. Skoen bliver sat til salg i morgen, lørdag, i brandets webshop.

Alyx releaser endelig deres dobbeltsko

Matthew Williams har teaset den utroligt længe, men nu ser det ud til, at hans Nike-samarbejde, Free TR 3 SP, endelig kommer i salg. Og der er altså tale om en model, der sætter streng under designerens hang til tekniske detaljer, her især eksemplificeret af den aftagelige ydersål.


Inde under gemmer sig en sokke-sneaker med egen sål, tilsyneladende i to varianter – en med snøre og lynlås og en i rent sokkedesign. Modellen kommer i salg ved NikeLab Chicago Re-Creation Center, der præsenteres i weekenden i samarbejde med Virgil Abloh, men skulle også få en reel global release den 27. juni. Prisen er endnu ukendt.

Palace klar med nyt Adidas-samarbejde

Ikke et år uden et Palace x Adidas-samarbejde… står der vist nok i streetwear-foreskrifterne. Udover kollektionen er året sneaker en versionering af den velkendte Superstar, hvor det selvfølgelig er den neongule colorway, der stikker mest ud.


Den kommer også i en sort med hvide detaljer og en trippelhvid colorways. Alle tre versioner er sat til salg i dag og koster 825 kroner i Palaces webshop.

Nike ser dobbelt

Nogle gange handler en sneaker bare om en sjov idé. Det er primært tilfældet med denne version af Nike Air Force 1, som har taget 3d-teknikken til sig, som vi kender den fra biografen og billeder. Eftersigende skulle Swoosh’en og logoskriften altså komme ud af skoen-agtigt, hvis du tager 3d-briller med de blå og røde glas på. Og ellers ser det også bare meget fedt ud. Det vides dog endnu ikke, hvornår modellen kommer i salg.

Sommervenlig ISPA React

Det var en opsigtvækkende og stærk model, da den landede sidste år. Udover at anvende en af vores yndlingssåler, React, så er den dekonstruerede æstetik både udfordrende og flot med de mange skæve detaljer. Nu kommer low-varianten så i en version, hvor overdelen er lavet i åndbart mesh, så de varme sommerfødder forhåbentlig kan få lidt luft.


Der er landet tre colorways, som Nike sælger for 1.300 kroner.

Converse og Carhartt WIP mødes i skoven

Der laves mange samarbejder, så det gælder om at finde nogen, hvor resultatet taler til en, og der er bare noget med et camouflageprint, som ofte fungerer. Det beviser Converse og Carhartt også med deres nye samarbejde om Chuck 70-silhuetten, som de også har lavet en brun version af. Begge modeller er til salg for 900 kroner hos Carhartt.

Saucony genopliver triatlonmodel

Bølgen af 90’er-sneakers virker ikke til at aftage. Nu er det Sauconys tur til at bringe deres Aya-model fra 1994 tilbage. Mens snøresystemet egentlig er skabt til triatleter, der hurtigt skal skifte sko fra cyklingen til løbeturen, så passer det også godt i tidens mange tekniske detaljer. Og ellers er både farver og sål et godt 90’er-bud til garderoben. Sneakersnstuff sætter modellen til salg i morgen, lørdag, til 949 kroner.

Skechers fejrer 20-årsjubilæum

Når vi er ved 90’erne, så hiver Skechers fat i deres Energy-model for at fejre sit jubilæum, og mens vi virkelig er i Fila-territorie her, så er der ikke så meget andet at sige, end at 90’er-looket i hvert fald er tydeligt. De nye colorways skulle komme i salg den 11. juni, men vi er ikke helt sikker på, om det også gælder den danske webshop.

Nike elsker hybrider

Nike næste modelsammenblanding bliver denne Air Max 270 React, der altså, som navnet afslører, tager luftpuden fra 270’eren og sætter den sammen med forfoden fra React-sålen. Overdelen tager en ‘color-blocking’-tilgang til farveholdningen, lidt a la hvad vi tidligere i år har set på Nike Air Max2 Light. De to colorways skulle blive sat til salg den 3. juli.

Læs også: Birkenstock-chef uddyber, hvorfor de ikke gider samarbejde med Supreme

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af