Læge får Virgil Abloh til at tage tre måneders pause – misser sit Off-White-show i Paris

Læge får Virgil Abloh til at tage tre måneders pause – misser sit Off-White-show i Paris
Virgil Abloh. (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

»Jeg var bare så træt, så jeg gik til lægen«, siger Virgil Abloh til Vogue i et nyt interview.

Og man forstår ham. Det har længe været en imponerende kalender, Off-White-bagmanden og Louis Vuitton-designeren har navigeret. Fra sine primære designarbejde og modeshows til alle hans ekstra aktiviteter som dj-jobs, kunstudstillinger og samarbejder med blandt andre Nike og IKEA. Det er nærmest en underdrivelse at sige, at han har haft travlt.

Nu viser det sig dog, at han måske også har haft for travlt.

»I sidste ende er alt okay, men lægen sagde til mig: I det her tempo har du skubbet din krop til grænsen – at flyve alle de kilometer, lave alle de forskellige projekter – det er ikke godt for dit helbred«, siger Abloh til Vogue.

Derfor tager Abloh nu en tre måneder lang pause. Eller han kommer til at arbejde fra sit hjem i Chicago og skærer ned på sin rejseaktivitet. Det betyder blandt andet, at han ikke vil være til stede i Paris, når Off-White viser sin SS20-kvindekollektion i forbindelse med modeugen senere i september.

Samtidig misser han også lanceringer af sine næste samarbejder med Nike og IKEA.

»Jeg har designet det med forhindring i tankerne«, siger Abloh om Off-White-showet den 26. september. »Der er et element, der skifter min deltagelse ud med publikumsdeltagelse«.

»Jeg bruger det her, som med alt andet, til at skubbe mig videre«, siger han til Vogue.

Læs også: Virgil Abloh beviser, at hans Louis Vuitton-designs også passer til kvinderne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af