Ugens bedste sneaker-nyheder – Adidas-dominans, Joy Division og dekonstruktion

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Off-Whites Dunk får endelig releasedato

Efter et par mildt skuffende, piggede Vapor Street- og Waffle Racer-silhuetter, der stadig kan købes flere steder, hvilket er uhørt, når Off-White og Nike slipper deres eftertragtede samarbejde, er partnerne nu endelig klar med en releasedato for deres Dunk Low. Den 20. december lander den, og Naked har allerede gang i deres raffle, hvor du kan få lov til at købe skoen for 1.200 kroner, hvis du er blandt de udvalgte.


Den kommer i tre colorways og er en af de silhuetter, som Virgil Abloh har pillet mindst ved i det vedvarende samarbejde. Det er nærmest kun de velkendte designtræk som de ekstra snørebånd, plastikskiltet og printet på skoens inderside, der enkelt, men effektivt sætter designerens præg på silhuetten.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Beyoncé (@beyonce) den

Beyoncés første Adidas-sneaker

Det var en stor nyhed, da Beyoncé løftede sløret for de første designs fra hendes første Ivy Park x Adidas-samarbejde i mandags. Udover tøj og smykker var der selvfølgelig også et par sneakers, der i sin enkelhed mindede en del om sportsmærkets Samba-model, men altså med en helt ny sål. Samtidig skiller snøresystemet sig også ud med den ekstra snøre, der agerer snørehuller og løber rundt om hælen. Modellen og resten af kollektionen skulle komme i salg den 18. januar.

Fuld tryk på Yeezy-fabrikken

Ja, rygtebørsen havde ret – igen. Kanye West og Adidas har sat ekstra kog under sneaker-kedlerne op til jul. Udover den ‘Carbon Blue’-versionen af Yeezy Boost 700, så er to 350 V2’ere nu officielt bekræftet.


Den skrigende ‘Yeezreel’ og den multifarvede ‘Yecheil’. Sidstnævnte kommer i størrelser til hele familien, hvis man er til den slags. De kommer i salg henholdsvis den 14. og 19. december. De sædvanlige forhandlere som Naked, Wood Wood, Rezet, Norse og Storm har meldt sig under fanerne.


Imens der er fuld tryk på de nye colorways af gamle modeller, så er der altså stadig vedholdende rygter om, at 700-opdateringen Yeezy 700 V3 også kan lande i december. Men det er altså ikke bekræftet nogen steder endnu.

Blondey McCoy opdaterer klassiker

Den blev allerede teaset i juli på det dersens store internet, og nu kommer Blondey McCoys bud på Adidas Superstar endelig i salg. Glemt alt om Pradas luksusversion, skaterens bud er mere flabet – og ja, vegansk som han skriver på Instagram.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Blondey (@blondey) den


Samtidig tager designet den gennemsigtige trend, som Virgil Abloh og Nike var med til at give et skub i 2017 med ‘The Ten’ til nye højder med en overdel, hvor alt nærmest er gennemsigtigt. Så det er jo oplagt, at skoene tilsyneladende også kommer med et par knæstrømper, som der – ud fra billeder, som Blondey har delt på Instagram – er gjort plads til i skoæsken. Den skulle komme til salg i morgen, lørdag, hos udvalgte Adidas-forhandlere. Herhjemme skulle Streetmachine sætte skoen til salg.

Alexander Wang slutter Adidas-parløb

For sjette sæson i træk – og den sidste i denne omgang – er den amerikanske designer klar med et Adidas-samarbejde, der både inkluderer tre sneakers og en tøjkollektion. Der er et futuristisk islæt over især tøjdesignet denne gang, som går lidt igen i Puff Trainer-silhuetten. Den tager lidt af æstetikken fra den rumdragtsdesignede Air Max 720, vi viste i sidste uge, og bringer den ind i det designunivers, som Wang har brugt igennem hele Adidas-parløbet.


De to andre modeller, Turnout Trainer og Bball Soccer, er gamle kendinge, som kommer i nye colorways.


Hele kollektionen sættes til salg i morgen, lørdag, hos Adidas.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af YANKEE (@yankeekicks) den

Futurecraft-sålen spreder sig

Godt nok er der gang i antallet af nye releases her midt i julesalget, men december handler også om teasere for kommende modeller. Og sådan en kommer her uofficielt fra Adidas, som tilsyneladende har fundet endnu en model at fusionere med deres 3d-printede Futurecraft-sål, nemlig UltraBoost’en – som tilsyneladende har taget konsekvensen og skiftet navn til Ultra 4D. Den forventes altså at komme i salg næste år.

Adidas fejrer kinesisk nytår lidt tidligt

Hvis du foretrækker din UltraBoost med, ja Boost-sål, så er Adidas klar med to nye colorways af den populære model. Selvom kineserne først fejrer nytår i slutningen af januar, så kommer de to versioner til salg på søndag hos Sneakersnstuff.


Der er tale om en sort UltraBoost 20 og en grå/hvid version af UltraBoost DNA, der er blevet dekoreret med lotusblomster til lejligheden. De to modeller bliver eftersigende fulgt op af flere UltraBoost-varianter frem mod det kinesiske nytår.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Ronnie Fieg (@ronniefieg) den

Kith-designer klar med endnu et samarbejde

Ronnie Fieg spytter samarbejder ud. Nu har han teaset denne Adidas-silhuet, Gore-Tex Terrex Free Hiker, der altså er fra outdoor-linjen Terrex med Boost-sål og Gore-Tex, så den er årstidssikret. Fieg skriver, at den kommer til salg i forbindelse med en popup-shop i Wyoming i weekenden (hører du, Kanye?), men vi håber, at modellen med den metalliske og regnbueskinnende hælkappe også kommer i bredere distribution.

Nike dekonstruerer klassikere

Siden Nike sidste år lancerede Reimagined-serien, der var en række nyfortolkninger Air Force 1- og Air Jordan 1-silhuetterne til kvinder, har sportsgiganten dekonstruerede de klassiske silhuetter flere gange. Nu er der netop landet en Air Force 1 Shadow, som netop blander de dekonstruerede med dobbelt-op-designet, som vi også tidligere i år så med Sacai-samarbejdet. Den kommer også i en sort og orange colorway og koster 1.000 kroner hos Nike.


Hvis du er til et seriøst dekonstrueret look, så har Nike også din ryg. Deres nye WMNS Vandalised har nemlig nærmest pillet en Air Jordan 1 helt fra hinanden og sat den sammen med et minimalt antal syninger og en træksnøre i stedet for snørebånd. Den vilde sko kommer også i en sort colorway og koster 1.050 kroner, når Nike sætter den til salg i dag.

Converse møder Joy Division

Nogle vil sikkert kalde det blasfemi, men Pleasures og Converse er tilsyneladende ligeglade. Sammen med Joy Division (eller hvem der nu styrer deres rettigheder) og Warner Music har de nemlig lavet denne version af Chuck 70, der bruger Peter Savilles genkendelige coverdesign, for netop at fejre 40 årsjubilæet for ‘Unknown Pleasures’. Og de gør det i hvert fald nok ikke for at lave hurtige penge. Der bliver nemlig kun sat 150 par til salg, og det sker desværre kun i 424-butikken på Fairfax Avenue i Los Angeles i dag. Ring til din reseller.

Streetmachine samarbejder med Vans igen

Vi glemte denne i sidste uge, men I skal ikke snydes. For hvis I ikke har set det, så er Streetmachine igen klar med et Vans-samarbejde. Deres enkle bud på Sk8-Low Pro og Mid Skool Pro er eftersigende små hyldester til to af Københavns ældste skate-spots, Jamers Plads og Israels Plads. Streetmachine har begge silhuetter til salg nu.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af