Ben & Jerry’s i skoform
Det amerikanske ismærke er kendt for deres sjove smagsblandinger, og man må sige, at dette kommende Nike SB-samarbejde om en Dunk Low indfanger den dna perfekt – fra koskindet til den dryppende Swoosh. Det vides endnu ikke, hvornår den bliver sat til salg.
Comme des Garçons PLAY sætter farve på Converse
PLAY-hjertet er et logo af marketingguld, der skaber genkendelighed overalt. Det beviser Comme des Garçons med endnu et Converse-samarbejde, der denne gang kommer i sommerklare farver. Dover Street Market har alle tre colorways af Chuck 70 i både high og low.
Enkelt Asics-samarbejde
Det er den australske butik Above the Clouds, der fejrer tiårsjubilæum med dette samarbejde om Asics’ 00’er-silhuetten GEL-1090. Det er en sko, som ikke råber op, og det kan vi jo alle have lyst til. De blå detaljer understreger næsten bare enkeltheden. Naked sætter skoen til salg i aften til 1.200 kroner.
Vellykkede sandal-sneakers
Det kan være lidt langt mellem vellykkede sandalversioner af sneakers, men i denne uge er vi faldt over to af slags fra Asics og Nike.
Onitsuka Tiger har lavet tre nye colorways af deres Big Logo Runner Sandal, der både lykkes takket være det oversize logo, som også er en del af snøresystemet samt fordi der mest af alt er tale om en sko med lidt lufthuller i siderne af overdelen. Onitsuka Tiger sælger de tre farvevarianter for 1.200 kroner.
Nikes sandalversion af Air Max 90 er en mere traditionel badetøffel, og her er den genkendelige sål med luftpuden, der er et sjovt twist. Den røde detalje på den nye colorway er ekstra fed, men desværre ikke til salg i DK endnu, men Nike har to mere nedtonede versioner til salg for 600 kroner.
Vans gør dig sommerklar
Vans enkle lærredsmodeller som Era, Old Skool og Slip-On er sommerklassikere for mange, og nu sørger brandet for, at du kan skrige endnu mere af solrig stemning, når de serverer neonudgaver af de tre silhuetter. Især Era kommer i fire colorways og koster 549 kroner hos Vans.
Adidas går i haven igen
Det kan godt være, at de fleste – os inklusive – snakker om trail-sneakers hele tiden, men hos Adidas er de tekniske sneakers, men de robuste såle altså til havearbejde. Og nu fortsætter de deres Gardening Club-kollektion med to enkle colorways.
Begge bliver sat til salg i aften, når fredag bliver til lørdag. Både Naked og Sneakersnstuff har dem på hylderne til 1.300 kroner.
Nikes ultimative dekonstruktion
Vi har set det før, og nu piller Nike igen ved deres 1984-silhuet Vandal. Vandalised er nemlig tilbage i en ny enkel colorway, der sætter fokus på de mange fine detaljer. Nike har den til 1.050 kroner.
Crocs-bølgen fortsætter
Selvom Vetements ikke har lige så kronede dage, og moden med lidt ironisk distance har været aftagende, så prøver Crocs selvfølgelig at holde liv i deres pludselige modeøjeblik. Nu er de gået sammen med japanske Beams, der har lavet denne loafer-inspirerede version af skumtøflen – komplet med lidt udskifteligt lir, så du også kan få kvaster på. De er dog indtil videre kun til salg hos Beams.
Asics elsker grafik
De seneste uger har vi set flere colorways fra Asics, hvor sort/hvid stregkodegrafik er blevet brugt på flere modeller. Nu er tiden kommet til den i forvejen vilde GEL-Kinsei, der i hvert fald ikke bliver mindre markant i den nye version. Du skal dog shoppe i Japan, hvis du skal have fingre i den hos Atmos.