Århus Took It 2004: The Last Emperor – den ensomme kejser

Om The Last Emperor, J-Live og Pharoahe Monch alle havde et tidligt morgenfly ud fra Aarhus vides ikke, men sikkert var det, at fredagens program inkluderede hele tre ud af fem amerikanske hovednavne. Første amerikanske rapper på scenen var The Last Emperor. Og det i ordets bogstaveligste forstand.

Kejseren havde hverken medbragt dj eller hypeman, men stod på scenen i ensom majestæt. Eller det vil sige helt alene var han ikke, for af og til kiggede et kasketklædt hovede spørgende frem bag dj pulten. Hovedet tilhørte den person, der under koncerten stod for at trykke stop og play på det medbragte dat bånd. En opsætning, der hos undertegnede vækkede minder om diverse hiphop jams på Stengade og Operaen, men som et arrangement af Aarhus Took Its størrelse ikke kan være tjent med.

Samtidig proklamerede kejseren, at hans stemme var meget slidt og når der på scenen samtidig manglede modspil til kejseren i form af en dj eller hypeman, kom koncerten til at mangle noget af den energi, der skal til for at skabe koncertoplevelser i topklasse. Når The Last Emperors musik oven i købet er af den eftertænksomme og afslappede slags blev koncerten i højere grad en af dem som man så, frem for levede. Men det man så og hørte i Ridehuset var til gengæld glimrende.

Først og fremmest var lyden klasser bedre end det man ofte hører til hiphopkoncerter. Der var bas, men ikke så meget at loop og rap forsvandt i en mørk, brummende svingning. Der var skruet godt op for mikrofonen så rap ikke blev til snøvl og generelt var lydniveauet af en styrke så de medbragte ørepropper blev liggende i lommen.

Og kejseren fra vest Philadelphia viste at det ikke var en tilfældighed, at Dr. Dre i sin tid hentede ham til sit pladeselskab Aftermath. Hans flow var upåklageligt og skarpt. Aftenens rapmæssige højdepunkt var da også da kejseren rappede sig a capella i gennem ‘Secret Wars Part II’, hvor han i en fiktiv lyrisk krig mellem hans tegneserie helte og hans yndlingsrappere, fremragende imiterer f.eks. Sticky Fingaz, DMX og Biggie.

Sigende for The Last Emperors optræden var det dog på publikums opfordring, at han sidst i koncerten kastede sig ud i nummeret, som løftede stemningen flere takker og fik hænderne op lommerne på mange. Generelt manglede der lidt nerve og lidt kant under koncerten og en vilje til at komme ud til publikum gennem hans musik og de rapmæssige kvaliteter som kejseren fra Philly bestemt besidder.