Kristofer Åström

“Måste säga att nya skivan är farligt bra, den blir bara bättre o bättre”. Sådan står der at læse på svenske Kristofer Åströms hjemmeside, hvor en begejstret fan har givet sin mening til kende om Åströms femte album, ‘So Much For Staying Alive’. Og denne begejstrede udtalelse kan man langt hen ad vejen ikke andet end tilslutte sig. Det er et bra album, den unge svensker har begået i selskab med sit trofaste husorkester, The Hidden Truck.

12 veloplagte sange, der kommer rundt om såvel storladent og melodisk rock som tyste og triste popballader, spundet på små, dramatiske guitar- og klaverfigurer. Legelysten er stor hos Åström, og han giver sig hovedkulds i kast med at indfange vidt forskellige sindsstemninger i musikken.

Det er de tre “The”-søskende, ‘The Wild’, ‘The Burn’ og ‘The Black Dog’, åbenlyse eksempler på. Her møder vi den fortrøstningsfulde, sentimentale og ligefrem desperate Kristofer Åström på en og samme tid. Som en dramatiker forklædt som musiker. Men af og til med hang til at tryne lidt for meget patos ned i halsen på lytteren.

Især Åströms vokal tager nogle lidt unødige svinkeærinder ud af weltsmertzens så prøvede stier, hvor han med fordel kunne have holdt sig til sit normale stemmeleje i stedet for at jamre ordene ud. Den optimistiske lille popperle ‘The Wild’ er her endnu en gang værd at fremhæve, fordi vi får en Kristofer Åström at høre, som har pakket de dramatiske klangfarver lidt i baggrunden og i stedet trukket den afbalancerede Åström frem til forgrunden. Resultatet er slet og ret fremragende!

Med lidt mindre drama og lidt mere fokus på musikken ville den svenske fans begejstrede udmelding om ‘So Much For Staying Alive’ med andre ord have sin fulde beretning. Så är det en farlig bra skivan!