Fat Joe
Bassen og handyret er sat løs, når Joey Crack aka. Mr. Cartagena på sit trettende ‘hiphop-år’ her udgiver sit sjette album ‘All or Nothing’. Selv om han efter sigende skulle have tabt over 30 kg, siden velmagtsdagene med afdøde ‘Big Pun’, har han ikke i sinde at lade denne reduktion påvirke hiphoprygte og navn. En udmelding som understøttes af storladne militærhymner som ‘Beat Novacane’ og den latterligt ligegyldige ‘Hold You Down’ i ‘flot’ duet med selveste J-Lo.
Fat Joe har stor tiltro til egne evner og vil ikke stå tilbage for nogen, hvilket 50 Cent får at høre på ‘My Fofo’ – første og eneste nummer, som reagerer på ‘underlegne’ 50 Cents verbale angreb på ‘fede Joe’. Selv om hans rap-evner langt overstiger ovennævnte 50 Cent, så burde Fat Joe indse, at verden har set bedre rappere, for den selvbestaltede kongestatus bliver patetisk i længden.
Det kan undre, hvorfor hiphopteenageren med albummets hæderlige produktioner og rap får slået fast, at han befinder sig i rækken af hiphop-veteraner, der hellere end gerne efterligner de senere tilkomne ‘hiphop-forretningsmænd’. Han kunne måske tænke lidt over egen formaning i albumcoveret: “To all the kids that listen to me please know that this is entertainment. I say crazy shit, but that’s just music”.