The Rakes

Der er kommet nye drenge i den engelske klasse af rockbands. Der hvor Franz Ferdinand er kongerne, Bloc Party de kloge og Kaiser Chiefs klassens sjove drenge, kommer The Rakes ind som outsidere fra Londons undergrund. Tynde, blege og bevæbnet med sylespidse guitarfigurer, skarp sarkasme og stærk spiritus indtager de lynhurtigt pladsen som favoritter i skolegårdens slåskampe.

The Rakes har været på rov i skolens rodekasse og trods genkendelige elementer, lyder de ikke som noget andet. Knivskarpe guitarer, buldrende bas og knastørre trommer blandes med punkens arrige energi og postpunkens desperat kantede lyd. Tilsat en sjat popmelodi bliver det til en utrolig catchy og dansabel cocktail. Over dette synger Alan Donohoe om at tage flugten fra hverdagsangst og 9-16 jobbet gennem storbyjunglen med drukture, blackouts og efterfølgende (moralske) tømmermænd.

Fra sarkasmen i ‘Retreat’ der handler om jagten på den næste fest, til ‘Terror!’, hvor Donohue over bas-torden og skrig konstaterer, at “every plane is a missile, every suitcase a bomb”, danner samlingen af potentielle singlehits et skarpskåret portræt af low-life London anno 2005. Et billede der ikke altid er kønt, men altid ærligt, pulserende og medrivende. Efter første sang danser man rundt med knytnæven hævet, mens man holder godt fast i øl og smøger med den anden hånd.

Når der kommer nye drenge i klassen, er skolebladet NME altid de første til at hylde dem, men denne gang er den altså god nok. ‘Capture/Release’ er én af årets stærkeste plader, og The Rakes beviser, at klassens utilpassede rod ER den sjoveste at gå ud med!