Gravenhurst

Det er slut med at gå på listefødder for engelske Gravenhurst. Så meget står fast med det nye udspil ‘Fires in Distant Buildings’.

Nick Talbot, manden bag Gravenhurst, har sat den ellers så karakteristiske, akustiske guitar pænt i stativet. Den bliver kun taget frem i balladerne, de to afstikkere ‘Nicole’ og ‘Cities Beneath The Sea’. Ellers har Talbot virkelig kastet sin stil på bålet, og ud af flammerne kommer en shoegazerpop eller folktronica, som med flere lange og dronende rockkompositioner kan kaldes en af årets største mindre overraskelser.

Dermed træder Talbot for alvor ud af sine musikalske forbilleders skygge. Men han går ikke ud i lyset, nærmere dybere ind i mørket, for alvoren hænger tungt over albummet – så sort som dets cover. Hvor er det smukt, og hvor denne udvikling klæder Gravenhurst. Der er enorm stor alsidighed og vildskab i kompositionerne, og de fleste sange får lov til at udfolde sig på langt over fem minutter.

Hør bare den helt episke ‘Song From Under the Arches’ der som en orkan, med kirkeorgel, smadrede guitarer og stort kor, hele tiden vokser i styrke og smadrer alt på sin vej. Derimod bør den ligefremme men knugende ‘Animals’, med sit repeterende omkvæd “I wonder what I’m doing right now”, kunne hitte på enhver alternativ radiostation med respekt for sig selv. Det er pokkers melodiøst, og samtidig rocker det til tider allerhelvedes og befriende igennem.