Editors – sikkert fra land

Så kom festivalen i gang på Odeon-scenen. Om ikke for fuld damp, så i hvertfald sikkert fra land. Søsætterne var engelske Editors og deres formørkede, men ofte ret dansevenlige rockmusik, der poder dystre stemninger á la Joy Division med riffs og melodier så store, at de kan fylde stadions.

Stærke, energiske sange som ‘Blood’, ‘Bullets’ og den formidable ‘Fingers in the Factories’ sad lige i skabet og blev forløst flot og indfølt med Tom Smiths fine, dybe vokal som en aldrig svigtende affyringsrampe. Og sådan var det koncerten igennem. De kantede guitarer, insisterende trommer og det elegante basspil fungerede effektivt, og meget mindre end medrivende blev det aldrig.

Men ærlig talt, der manglede lige lidt mystik eller frådende improvisation, kort sagt den ekstra, ubestemmelige kvalitet, der gør, at god tager navneforandring til mindeværdig. I den stilfærdige, snirklede ‘Camera’, et af koncertens absolutte højdepunkter, var magien næsten inden for rækkevidde, og Smith mindede om en mand, der var dejlig fortabt i sit bands helt eget univers. Den form for opslugthed kunne man godt have ønsket mere af, men alright, solid og vellydende kvalitetsrock er nu heller ikke sådan at kimse af.