Cansei de Ser Sexy – en fræk tiger på spring
Forventningerne var skruet godt og grundigt i vejret, da de brasilianske ynglinge indtog Odeon, med stort set ikke andet end roser og hype hængende over sig, på trods af de sparsomme musikalske kundskaber.
Bandets forsanger Lovefoxxx er på alle leder bandets energiske omdrejningspunkt. Den kvinde har så vanvittig meget energi og attitude, at man enten kun kan stå og se måbende til, eller bare give sig fuldstændig hen og lade sig forføre. Heldigvis var det det sidste, der var tilfældet. Publikum var til fest og leverede en stemning sjældent set til en rockkoncert.
De fleste af bandets sange der på pladen er ret elektroniske i deres form, bliver leveret med en ordentlig røvfuld rockattitude og masser af destortion på guitaren. De formåede at komme igennem de fleste af debutens numre, plus lidt J-Lo jam og en fremragende fortolkning af det gamle L7-nummer ‘Pretent We’re Dead’. Det var en sand fornøjelse at være vidende til de fire ‘vilde piger’ te sig som rockstjerner, godt pakket ind i selvironi og glimt i øjet, og Adriano Cintra bag trommerne, som den stolte mandlige teenageforælder.