Silver Jews

Vi var nogle, der var en anelse skuffede over Silver Jews’ forrige udspil, ‘Tanglewood Numbers’. Hovedmand David Berman syntes uinspireret og hans charme og vid noget tyndslidt både på tekst- og musiksiden. Det sjette album under Silver Jews-pseudonymet markerer dog en tilbagevenden til form. Bermans alternative country med rod i lo-fi’ens rastløse melodifornemmelse lyder igen vedkommende.

Berman holder stadig i hævd, hvad gamle slacker-venner som Pavement gjorde i 90’erne: Livet anskues på hovedet, og der opfindes og gives stemme til karakterer, der udfolder et underfundigt og ofte humoristisk livssyn.

Det bedste nummer er dog den meget lidt vittige, men dybt alvorlige og indtrængende ‘My Pillow Is the Threshold’. Her kommer Bermans malmfulde røst til sin ret, og hvor det dog faktisk klæder ham og sangen, at al finurlighed er lagt på hylden. Tilbage står en smuk fortælling om savn og om at frakende sig denne verden og i stedet i drømmeverdenen jagte og finde sammen med én man elskede og mistede.

‘Open Fields’ med Bermans kone Cassie på kor har det måske mest perlende friske omkvæd på nogen Silver Jews-plade. Og læg så den brilliante ‘Sufffering Jukebox’ og den arketypiske Berman-komposition ‘Strange Victory, Strange Defeat’ oveni, ja, så har man altså ryggraden i et rigtigt solidt album. Og så ikke et ord om, at sange som ‘Aloysius, Bluegrass Drummer’ og ‘San Francisco B.C.’ har et smålallende bagatelpræg over sig.