The Raveonettes

Sune Wagner bøjet over en laptop? Dansk rocks støj-koryfæ nummer 1 kender vi som den melankolske sangskriver med sukkersøde og saltede sange tilsat et uforligneligt melodisk tæft. Og altid omgivet af hvid guitarstøj. Men nu har han taget opstilling i et af den elektroniske popmusiks kringlede hjørner med ‘Sometimes They Drop By’, den første af tre ep’er han sammen med den barslende Sharin Foo udsender i løbet af blot tre måneder dette efterår. Alle med hvert sit eget tema.

Og Sune er virkelig sprunget ud som tidstypisk knappe-vrider, når ‘Way Out There’ åbner ep’en med et monotont beat og et keyboards langtrukne klangflader. The Raveonettes goes electro? Tja, men selvfølgelig snydes man ikke for det velkendte, for blot få sekunder senere synger den dynamiske duo præcist så tostemmigt, tristesse-smukt som vanligt.

Samme opskrift følger i ‘Blood Red Leis’, så trådene til duoens storslåede ‘Lust Lust Lust’-album knyttes. Herefter kommer guitaren frem fra sit skjul i titelnummeret og ‘Vintage Futu’ for at vise os støjens grimme ansigt. Dermed afslutter støjen en rodet ep, som viser en sulten Sune Wagner med frihed til selv at bestemme, men som også understreger, at musikgenrer ikke giver sig selv, blot fordi man mestrer den ene. Derfor mangler denne lille efterret musikalsk sammenhæng og især en bedre beherskelse af elektronikkens muligheder.