Pede B – sympatisk, men stillestående

Pede B. Det er ham den dobbelte vinder af den prestigefyldte freestyle-konkurrence MC’s Fight Night. Det er – indrømmet – sådan overtegnede kender den københavnske rapper. Selv om han har udgivet to album (det seneste, ‘Stadig beskidt’, for nylig), så har han aldrig formået at træde ud af skyggen som dygtig rim-improvisatør.

Det gjorde han heller ikke med sin optræden på hiphop-festivalen Aarhus Took It. Lad os bare slå det fast med det samme. Det stod faktisk allerede klart halvvejs inde i den 40 minutter lange koncert. Der gik der stilstand i den, publikum mistede interessen og Pede B selv resignerede.

Indtil da havde det ellers været ok. Heller ikke mere, men ok på den der acceptable måde, når hjertet og hjernen har indgået forlig. For man anerkender Pede B som habil håndværker. Han har et fint flow, en sikker teknik, samt fornuftige formuleringer og finurlige ordspil. Han er sympatisk, men man savner også særlige karakteristika, som skiller ham ud fra mængden af ‘okay gode’ danske rappere.

Det var måske det, som publikum hurtigt fornemmede. Måske var de bare torsdags-trætte. Eller irriterede på lydforholdene, som bestemt heller ikke hjalp med at skille Pede B’s beats ud fra det typiske mudrede bas/tromme-lydbillede, der har ødelagt mange hiphop-koncerter. Jeg ved det ikke. Men i min notesbog stod der bare; sympatisk, men stillestående. Stadig ham fra Fight Night.