Spot Festival 2010: Ghost Society – sfæriske eskapader
En mands finger danser hen over tastaturet på hans mobil. Efter et par sekunder danner en række af bogstaver navnet ‘Ghost Society’, og manden læner sig over til kærestens øre og hvisker bestemt »Dem skal jeg huske«. Sådan. To numre henne i deres koncert har Ghost Society hvervet en ny discipel til deres fanflok og er godt på vej til at omdanne Rytmisk Sal til et missionshus, hvor den religiøse vækkelse styres kontant af både støjende rocklussinger og inderlige harmoniske omfavnelser.
Ghost Society – der er består af Blue Foundations Tobias Wilner og Sara Savery fra People Press Play samt Lasse Herbst og Frederik Sølberg med fortid i henholdsvis Choir of Young Believers og Lake Placid – beviser fra første greb på instrumenterne, at de er garvede musikere med stor rutine. Badet i baglys river bandet selvsikkert publikum ind i deres højtidelige musikalske univers, hvor dyner af støjrock sammenblandes med synth, sfæriske eskapader og drømmende harmonier. Sammenspillet og skiftene mellem Wilners distinkte vokal og Saverys filter-indpakkede stemme supplerer støjbølgerne fortrinligt og giver en ekstra dimension live i forhold til deres debutalbum.
Efter tre numre begynder kadencen dog desværre at svinge. Selvom bandet planter deres musik i balancen mellem tordnende støj og drømmende harmonier, så efterlades publikum ind imellem hjælpeløst i de voksende sprækker og i overgangene mellem larmen og de dybe melodier. Tvivlen melder sig om, hvor Ghost Soiecty vil føre publikum hen. Og det musikalske udtryk bliver for strittende, og på trods af det udføres med stilsikkerhed, så bliver det flere steder for poleret, forudsigeligt og ufarligt.
Til gengæld beviser Ghost Society med det sidste nummer, at de vitterligt har alle de rette ingredienser til at skabe bombastiske støjbomber, der både rammer og slår en omkuld med larm og inderlighed. Men for at holde disciplene i folden skal balancen mellem de tornede knytnæveslag og de inderlige harmoniperler sættes i vatter.