Avey Tare

Avey Tare har taget sine sange med i mosen. Mørke, fortabte, triste sange. Men han har ladet dem ligge for længe i vandet, så de er blevet så teksturløse som opløste svesker. Og det kræver lytterens tålmodighed at få sangene til at forme sig.

Starten er stærk. Snublende elektroniske beats og gode popmelodier giver fans af hans hovedband Animal Collective en luns at gnave i. Selv om det meste er gemt under en sump af lyde co-produceret af dyrekollektivist Deakin. ‘Oliver Twist’ støder sig gennem moradset med et regulært undervandsklubbeat, og på ‘Laughing Hieroglyphic’ synger Avey Tare med hovedet over vand bedre og mere soulfyldt end nogensinde.

Pludselig ruller han rundt og dukker hovedet under overfladen i tre-fire numre. Her er Tare svær at nå ned til, og melodierne kommer kun til os som luftbobler mod overfladen. Ind til han laver en rask grønlændervending og kommer op igen til ‘Lucky 1’, hvor han med knasende tør synth ryster sig fri af dyng og mosevand. Og slutter albummet i lyset.

Tag Avey Tares debutplade med under vand. Eller i det mindste med i en mørk park. De dystre, filmiske numre, både de kaotiske (og bedste) og de mere minimalistiske (og kedeligere), kræver fuld opmærksomhed. »I’ve been hiding under my three umbrellas«, synger han, måske med henvisning til bandkollegerne. Desværre skjuler han for mange af sine egne sange for langt nede i sumpen.