Lupe Fiasco

Lupe Fiasco har sammen med blandt andre Kanye West været foregangsmænd for rappere, som både er storskrydende smartasses og samtidig er i stand til at være selvironiske, sårbare og samfundsbevidste. Det er de dog ikke længere ene om, og udvandingen udfordrer Lupe på sit tredje album ‘Lasers’.

Lyrisk leger han stadig med kontrasterne og slår skarptskårne laserslag, der er langt mere overbevisende og originale end dem fra opkomlinge som B.o.B og Drake. På den bastant buldrende ‘Words I Never Said’ går han kompromisløst i flæsket på samfundets tavse accept af krigen mod terror, magthaverne og medierne. Op på den fænomenale ‘All Black Everything’ fantaserer han finurligt om et omvendt styrkeforhold racerne imellem.

Men i stedet for at stole på og skærpe sit særpræg – som Kanye West gjorde med sit seneste mesterværk – forfalder Lupe Fiasco ofte til at følge strømmen. Og det skyldes især lydsiden, der ikke er meget andet end ligegyldige lufthuller, som selv hans sløjeste lyriske laserslag kan skære igennem.

De polerede produktioner er både forudsigelige, ufarlige og i de fleste tilfælde med en letkøbt musikalitet, der bæres frem af syntetiske elementer og svulstige hooks. Der mangler den friskhed og frækhed, som har præget rapperens to tidligere udgivelser. Og for den utålmodige lytter får det Lupe Fiasco til at lyde som alle de andre.