Maxïmo Park

De var Newcastles repræsentant i den velfriserede indie-bølge, der skyllede ind over de britiske øer mellem 2005 og 2007, hvor de ligeledes hypede hitlistekonkurrenter hed Kaiser Chiefs, The Fratellis og Razorlight. Og selv om nordenglænderne her genbruger opskriften med iørefaldende sange i et hvileløst tempo for fjerde gang, strømmer der stadig spidsfindige og aktuelle betragtninger ud under Paul Smiths sorte bowlerhat.

Denne gang tager lyrikken udgangspunkt i nationens tilstand, og budskabet til befolkningen er klar: Kig indad, væn jer til den økonomiske krise og lad være med brug al energien på at tro på, at det bliver bedre i morgen.

Som Smith indleder titelnummeret: »England is ill and it is not alone / I heard it through the tiny speakers on a cameraphone«, inden han i omkvædet konkluderer: »The daily grind / the moral wealth / a portrait of the national health«.

Læs anmeldelse: Maxïmo Park ‘Quicken the Heart’

Der er dog langtfra tale om en konceptplade, og det virker som om, bandet ikke har haft nok på hjerte til at kunne lave et helt album af reflekterede sange. Desværre. I stedet krydres der med fortærskede kærlighedskommercialiteter som eksempelvis ’This Is What Becomes of the Brokenhearted’.

Trofaste Maxïmo-fans vil ikke blive skuffede over dette album, som lægger sig i direkte forlængelse af de tre forrige plader. Derimod vil det mere kritiske øre ganske enkelt savne lidt musikalsk nytænkning hos mændene fra Newcastle.