The Antlers

Forestil dig en dykker i en dykkerklokke under vandets overflade. En ny og besynderlig undersøisk verden med farvestrålende fisk, gigantiske gopler og meget mere åbner sig for øjnene af ham. Samtidig med at dykkerens øjne bevidner al denne nye og næsten ubegribelige skønhed, er han alene og ensom i sin klokke, hvor lufttrykket langsomt stiger, og ilten lige så stille er ved at slippe op. Skønheden er på lånt tid, og den kvælende katastrofe trænger sig på.

Det er dette dirrende kontrapunkt mellem forunderlig skønhed og uafværgelig tragedie, som spiller en central rolle på Brooklyn-bandets nye ep med den særdeles rammende titel ‘Undersea’. En art musikalsk verdensomsejling under havet med Peter Silbermans lyse og melankolske vokal ved roret og gruppens hypnotisk drømmende indiepop som andenstyrmand.

Læs også: Hør nyt fra The Antlers

I ro og mag folder udgivelsens fire numre sig ud, griber fat om lytteren og trækker denne til sig som en understrøm. Umiddelbart virker musikken tilforladelig, men tristessen lurer konstant under overfladen. Lyt blot til den episke, til tider næsten stillestående ‘Endless Ladder’, der over otte et halvt minuts spilletid langsomt men sikkert lokker lytteren ind i sit melodiske net. Bedst er dog den afsluttende kærlighedssang ‘Zelda’, hvor sammensmeltningen af lyriske guitarlinjer, sagte blæsere, minimalistiske trommer og spacede effekter resulterer i grandios skønhed.

Læs også: Hør The Antlers’ cover af The xx

Udgivelsen fungerer som en glimrende, lille musikalsk mellemstation, der måske ikke sigter helt så konsekvent mod lytternes hjerter, som bandets fuldlængder, men er endnu et velskrevet kapitel i historien om The Antlers.