Jake Bugg – selvsikker brite

Man kunne spore glimt af overvældelse i øjnene bag det mørke pandehår. Men kun en enkelt gang – til allersidst – virkede Jake Bugg en smule bevæget af den sublime og sympatiske opbakning, som publikum gennem 70 minutter havde vist for den unge knægt fra Nottingham.

Forinden havde han versioneret samtlige numre fra sin debutplade, og suppleret med en trio af ikke-udgivne sange samt et stærkt cover af ’Folsom Prison Blues’. Alt sammen med en bemærkelsesværdig sindsro, der i et udsolgt Store Vega understregede, at Bugg er gjort af noget ganske særligt, når det kommer til rock og folk.

Læs anmeldelse: Jake Bugg ‘Jake Bugg’

Midt på scenen – flankeret af to anonyme, men velspillende musikere på bas og trommer – udstrålede Bugg en karakteristisk britisk attitude i traditionen efter Lennon, Noel Gallagher og Turner. En arbejderklasseselvsikkerhed, der er så underspillet, at den til tider fremstår som lige det modsatte.

Som da han efter at have entreret scenen til stor jubel lige tog sig et minut til at tage en slurk fra vandflasken – folk har vel ikke travlt – før han tog de første akkorder til den afdæmpede ’Fire’, der indledte koncerten.

Lidt efter satte den velskrevne ’Trouble Town’ gang i koncerten, og den tvetydige ’Seen It All’ fulgte trop til salens store begejstring. Bugg gav os også den nye ’Slumville Sunrise’, som med sin elektriske rockabilly brød det til tider lidt ensformige lydbillede og understregede, at Bugg sagtens kan løfte sin musikalske kunnen videre fra debutalbummet.

Bugg stod alene på scenen til ’Someone Told Me’, og strummede så hårdt på den akustiske, at strengene gav sig og supplerede den ulykkelige kærlighedstekst med en musikalsk desperation.

Læs også: 15 koncerter du skal opleve i april

’Note To Self’ og den vidunderlige ’Broken’ hørte til samme kategori, og hvor attituden og lyrikken er ærkebritisk, har hverken Cash, Dylan eller Simon & Garfunkel i hvert fald levet forgæves, når det kommer til Buggs nasale vokal og de melodiske inspirationer. Stadig er han helt sig selv.

’Taste It’ og ’Lightning Bolt’ toppede aftenen til slut, og Buggs greb på den gyldne Telecaster var så selvsikkert, at det halve kunne være nok.

Jake Bugg er bestemt ikke nogen helstøbt musiker endnu, men at kræve det fra en fyr født i 1994 – i øvrigt dagen før Justin Bieber – ville også være unfair. Alligevel fremstod han på scenen så moden og selvbevidst om egne evner og ambitioner, at det bliver yderst interessant at følge hans videre færd de kommende år.